Gå videre til hovedindholdet

Dan dan noodles med spinat og peanuts



Det seneste par måneder har jeg haft det lidt som når en gravid kvinde har cravings. Mine smagsløg har sådan længtes efter asiatiske smage. Chili, soya, ingefær, lime, kokosmælk - mmm! Surt-sødt-stærkt-friskt - mmm! Klistret kylling, fluffy ris, bløde nudler, salte peanuts - mm-mm-mmm!

Desværre deler min familie ikke min store begejstring ved disse flavors, så jeg prøver faktisk at holde lidt igen med at lave dem. Men ind i mellem falder jeg over en ret, jeg bare MÅ lave. Og sådan kom denne udgave af den kinesiske street food-ret dan dan noodles til verden.

Billederne yder desværre slet ikke retten retfædighed. De blev taget, mens min yngste stod ved siden af og fortalte om, hvor sulten hun var, og at hvis vi ikke snart skulle spise, så faldt hun altså om af sult, og hvorfor skulle jeg også altid tage billeder af vores mad?!? Så der er desværre ikke blevet kræset så meget om fotograferingen. Men! Dan dan noodles smager SÅ godt. Hvis du på nogen måde kunne forestille dig at være til den potente blanding af peanutbutter, soya og chili sammen med sprødt-saftigt svinekød, så er dette retten for dig. Oveni kommer så de labre, bløde nudler og ekstra knas fra saltede peanuts.

Traditionelt er retten frygtelig stærk, men denne udgave er lidt mere såkaldt børnevenlig. Jeg serverer den bare med sambal oelek on the side, så man selv kan bestemme styrken i retten ved at dryppe lidt af det ovenpå. I den klassiske dan dan-ret bruges bok choy (en kinesisk kåltype), som jeg ikke kunne opdrive nogen almindelige indkøbssteder, så her er i stedet brugt spinat, hvilket er et fint alternativ. Hvis du ligger inde med en rest kål, så brug endelig den, skåret i tynde strimler. Retten er hurtigt lavet, så den er god til hverdag, men smager så godt, at den også fint kan serveres for gæster (der bryder sig om og kan tåle peanut butter).

Dan dan noodles med spinat og peanuts (4 pers)
250 g tørrede ægnudler
1 spsk smagsneutral olie
400 g hakket svinekød
1 cm frisk ingefær, finthakket
2 hvidløgsfed, finthakket
½ dl soya
3 spsk peanut butter
1 spsk sambal oelek eller anden chilipasta 
5 dl kyllingefond
Lidt sukker

150 g frisk spinat, gerne babyspinat
1 bundt forårsløg

Lidt grofthakkede peanuts og røde chilier og/eller sambal oelek til servering.

Instruktioner
Varm olien i en stor pande og kom finthakket ingefær, hvidløg og svinekød i. Brun kødet ved god varme. Kom spinat og forårsløg (skåret i mindre stykker på ca. 1 cm) ved kødet og lad stege ved middelvarme 4-5 minutter til spinaten netop er faldet sammen. Kom herefter kødet i en skål eller dyb tallerken og stil til side. Panden skal ikke renses - den skal bruges igen.

Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken, mens saucen laves.

Til saucen kommes soya, peanut butter, sambal oelek (eller chilipasta), sukker og fond i panden, hvor kødet blev stegt. Bland godt (peanut butter'en kan være lidt svær at få helt opløst) og smag til - måske skal der lidt mere sukker eller sambal oelek i. Den store mængder soya gør efter min mening salt overflødigt. Kog op og lad simre lidt, mens nudlerne koger.

Fordel nudlerne i 4 dybe tallerkner, kom kødet over og top med den brandvarme sauce (som i konsistens mere er som en suppe). Server straks med peanuts, sambal oelek og evt lidt røde chilier.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...