Gå videre til hovedindholdet

Crespelle med tomatsalat, parmaskinke og pesto


Som netop vist i forrige indlæg ligger jeg nu inde med en ordentlig spandfuld ramsløg-pesto (https://alverdensmad1.blogspot.dk/2018/04/ramslgspesto.html). Og hvad kan man så bruge den til?

Jo, man kan for eksempel kombinere den med ét af de eneste sikre aftensmads-hit her i huset, som er pandekager med fyld - som især er et hit, hvis man selv kan vælge hvilket fyld man vil komme i. 

Da fyldet til pandekagerne er italiensk inspireret, valgte jeg også at lave den italienske version af en pandekage til; en crespelle, som er en helt tynd, lidt sprød pandekage a la den franske crepe. I denne opskrift er der i øvrigt tilsat lidt vand til pandekagedejen for at gøre dem ekstra sprøde. En nem og lækker aftensmad, der smager fortræffeligt med masser af (ramsløgs-)pesto! 
Crespelle med tomatsalat, parmaskinke og pesto (8-10 stk)
Crespelle/pandekagedej:
25 g. smør + ekstra til stegning
2 æg
160 g mel
½ tsk fint salt
3,5 dl mælk
1,5 dl koldt danskvand ell. alm. postevand

Tilbehør:
Tomater i halve
Mozzerella
Sorte oliven
Ristede pinjekerner
Asparges i mindre stykker
Parmaskinke
Ramsløgspesto (se her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2018/04/ramslgspesto.html) eller helt almindelig basilikum-pesto

Crespelle:
Smelt smørret, og lad det køle lidt af.

Rør de to æg sammen i en stor skål. Kom mel, salt, smør og mælk i. Pisk med et piskeris til du har en glat dej. Sæt dejen på køl i ½ time eller gerne længere - evt. natten over.

Tag dejen ud fra køl, og bland vandet i til en tynd dej. Varm en pande godt op, smelt lidt smør herpå og steg pandekager af al dejen. Jeg bruger ca. 1 dl. dej per pandekage. De skal være så tynde som muligt og steges et par minutter på hver side ved en middelhøj varme, så de også bliver lidt sprøde i kanterne.

Sæt pandekagerne på bordet sammen med alt tilbehøret og spis straks.

Pandekagerne kan fryses ned, når de er helt afkølede. Det er en god ide at lægge et lille stykke mellemlægningspapir imellem dem, så de ikke hænger for meget sammen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)