Gå videre til hovedindholdet

Nordisk forårs-fad




Så er det da endelig-endelig  og langt om længe blevet ægte forår (sådan ind i mellem), og hvor Ronja Røverdatter bruger sit forårs-skrig til at byde foråret velkommen, har jeg til samme formål kreeret dette forårsfad, der er fyldt med alle de godter foråret har at byde på rent madmæssigt, som f.eks. asparges, rabarber, radisser og karse. 

Selvom der er mange elementer på forårsfadet, er de eneste ting, der kræver nogen egentlig form for forberedelse  rabarberchutneyen, tunmoussen og karsemayonaisen. Alle tre dele kan laves i god tid, inden man skal spise, og når det så er spisetid, er det bare at sætte hele molevitten på bordet, slå sig ned og nyde rå mængder af små lækre forårs-hapsere uden at skulle løbe frem og tilbage for at lune, hente eller færdiggøre noget.

Velkommen forår!
Tunmousse

Karse-mayonaise

Rabarberchutney

Rugbrødschips med tunmousse og sprødt lyst brød med gouda-ost og rabarberchutney 

Grillet asparges dyppet i karse-mayonaise
Nordisk forårs-fad
Grøntsager, f.eks. gulerødder, radisser, sukkerærter og grillede asparges
Brød, f.eks. rugbrødschips og små, sprøde lyse brød
Ost, f.eks. gouda og blåskimmelost samt nødder i honning
Frugt eller bær, f.eks. blåbær
Spiselige blomster til pynt, f.eks. stedmoderblomster

Karse-mayonaise
2 pasteuriserede æggeblommer (rumtemperatur)
½ tsk fint salt
½ tsk sød sennep (kan udelades)
Ca. 1½ dl solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)
Karse (ca 2 spsk)

Det vigtige her er, at æggeblommer og olie har samme temperatur, og at man hælder olien i lidt ad gangen - ellers skiller mayo'en nemt. Start med at røre salt og sennep godt ud i æggeblommerne i en mellemstor skål. Jeg bruger et old school piskeris, men man kan også bruge en stavblender. Start herefter med at dryppe olie i æggeblommerne lidt ad gangen. Pisk-pisk-pisk så olie og æg ikke skiller. Efterhånden kan man hælde mere og mere olie i ad gangen. Hæld olien i i en fin, tynd stråle og pisk-pisk-pisk. Hak karsen groft og bland den i. Smag til med fint salt og evt. lidt mere karse. Lad gerne stå og trække smag i køleskabet i et par timer, om muligt.

Rabarber-chutney (ca. 3½ dl)
500 g rabarber
½ dl vand
1 rødløg 
1 dl sukker
2 spsk eddike (jeg brugte hvidvinseddike)
1 tsk salt
Evt lidt atamon (for længere holbarhed)

Rens rabarberne og skær dem i ca 2 cm store stykker. Skær rødløgget i tynde skiver. 
Kom alle ingredienserne i en gryde. Bring i kog, kom låg på og lad simre 20-25 min til rabarber og løg er møre. Rør i gryden et par gange undervejs. Lad afkøle let før det hældes i et rent, varmt glas. Opbevares på køl.

Tunmousse (ca. 4 pers)
1 ds tun
25 g. smør
3 spsk creme fraiche
1-2 spsk citronsaft
2 spsk kapers
Dild
Salt & peber
1 citron til servering

Dræn tunen og kom den i en skål. Smuldr den med fingrene. Kom smør i og smuldr eller rør til tun og smør er helt blandet. Kom creme fraiche og citronsaft i. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft. Pynt med dild og ekstra citron.

Stil hele herligheden på bordet og lad folk tage for sig af retterne - og gør selv det samme!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...