Gå videre til hovedindholdet

Simpel vegetarisk picadillo cubano



Back to life - back to reality (også kendt som hverdagen) efter påskeferien.

Vi har haft en skøn og afslappende påskeferie, så selvom jeg er heldigvis er glad for min hverdag, er det altid lidt hårdt at komme op i gear igen.

Her er en virkelig simpel hverdagsret fra Cuba. Den smager lige tilpas anderledes end spaghetti og kødsovs, til at man ikke keder sig ihjel over den. I den originale udgave bruges hakket oksekød, men jeg er her gået efter en vegaterisk udgave med plantefars for at sparre på kødet for klimaets skyld - og jeg synes nærmest ikke, man kan smage forskel i en ret som denne. Det er desuden en meget alsidig ret: Hvis man skulle have en grøntsagsrest, kan den således nemt kommes i. Retten er lækker med f.eks. kogte kartofler, ærter, gulerødder og rød peber. Men her er den i sin aller-simpleste og nemmeste udgave kun med oliven og krydderier. Velkommen til hverdagen!
Vegetarisk picadillo cubano (4 pers.)
1 løg
1 spsk olivenolie
1 tsk spidskommen
1 tsk tørret koriander
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
1 tsk chipotle chili
400 g plantefars (eller hakket oksekød)
1 ds hakket tomat
Evt. 1 tsk sukker
1 lille glas grønne oliven
Salt & peber

Tilbehør:
Ris

Hak løgget og sauter det sammen med alle krydderiene i en gryde i olien ved middelvarme. Kom plantefars/hakkekød i gryden, og steg/brun det nogle minutter. Kom de hakkede tomater ved og lad simre 5 minutter. Hak de grønne oliven groft og kom dem i sovsen. Smag til med salt og peber. Er retten lidt syrlig, kan man komme lidt sukker i.

Server med kogte ris.

Kommentarer

  1. Haps, den prøver vi i morgen (med kød! Synes det plantefars ser skummelt ud)!
    Og uha, dine påskebagerier ser skønne ud (næsegrus-beundring-emoji). Tak for inspirerende blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, jeg var heller ikke tryg ved det plantefars, men synes det fungerer helt fint i den her slags retter. Ville dog ikke lave en hakkebøf af det. Tusind tak for ros og fordi du læser med:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)