Gå videre til hovedindholdet

Peach & blueberry skillet cobbler



Crumble cakes - eller smuldrekager - har længe været en yndet dessert i min omgangskreds. Crumbles er nemme at smide sammen, kræver ikke mange ingredienser og smager himmelsk.

Cobbleren stammer fra sydstaterne og er at sammenligne med en fancy form for crumble. Den er lige så nem at lave, men gør brug af lidt mere mørdej - og mørdej er vi nogen, der er (lidt for) glade for. Ligesom en crumble kan cobbleren varieres i det uendelige med den lige frugt, man har lyst til eller har ved hånden. Cobbleren har i øvrigt fået sit navn, fordi den af udseende minder lidt om brosten (cobblestone), der ligger ved siden af hinanden. Heldigvis er der slet, slet ikke noget brosten over den måde, den smager på! -det skulle da lige være, hvis man lod den stå alt for længe i ovnen.

Nåmenaltså, denne simple cobbler er bagt i en støbejernspande (skillet) - for sådan én er jeg den lykkelige ejer af - men kagen kan lige så fint bages i en helt almindelig tærteform eller et ovnfast fad. Så no worries - get baking!

Peach & blueberry skillet cobbler (6-8 pers)
Dejen:
100 g hvedemel
50 g mandel mel (eller 50 g. hvedemel)
50 g sukker
1 tsk bagepulver
½ tsk kardemomme
100 g smør
2 tsk kold mælk (brug gerne kærnemælk, hvis du har, men alm mælk er også fint)

1 stor ds ferskner (820 g/470 g drænet vægt)
100 g blåbær (friske eller fra frost)
2 spsk amaretto (kan udelades)
1 spsk majsstivelse
Lidt smør til formen/støbejerns-panden

Til pensling:
1 æg
Lidt perlesukker
Lidt hasselnøddeflager

Til servering:
Vanilleis eller creme fraiche

Dejen:
Bland mel, mandelmel, sukker, bagepulver og kardemomme i en skål. Smuldr det kolde smør heri. Saml dejen med 2 spsk kold mælk. Sæt dejen på køl , mens frugten forberedes.

Dræn fesknerne pånær ca ½ dl væske, som hældes i en skål. Skær fersknerne i mindre stykker og kom dem ned i skålen. Hæld amarettoen i. Drys majsmelet i og vend rundt, så melet blander sig med væsken. Smør formen/støbejerns-panden med lidt smør og kom fersknerne og væsken heri. Fordel blåbær over. 

Varm ovnen op til 175 grader varmluft, mens du forbereder det sidste.

Tag dejen ud fra køl og del den i 8 dele, der rulles til små kugler, presses lidt flade og fordeles ovenpå frugten. Pensl med lidt sammenpisket æg og drys med perlesukker og nødder.

Bag 20-25 min midt i ovnen til dejen er sprød og lige knap gennembagt.

Lad afkøle en smule før den serveres med is eller creme fraiche.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...