Gå videre til hovedindholdet

Pho med nudler, svampe og ærter


 
Endelig, endelig forår!

Måske er det fordi jeg er ved at blive gammel eller måske er det fordi vinteren bare blev ved så uendeligt længe i år, men af en eller anden grund, synes jeg, at foråret er er ekstra vidunderligt i år. De stadig lysere aftener, at have åben havedør og kunne gå ind og ud i haven med bare tæer, at se blomster og plantertitte frem, at få mere energi. Selvom jeg prøver at bilde mig selv ind, at vinteren er en skøn årstid, så er forår bare så velsignet dejligt.

Pho er en vietnamesisk nudelsuppe. Og nu er suppe måske ikke lige den ret, man normalt forbinder med forår, men i mine øjne er pho den perfekte forårssuppe, for den er nem og hurtig at lave, men allervigtigst er den ikke for tung. Derimod er den frisk og fuld af friske krydderurter. Man kan lave den i et utal af varianter og tilsætte lige præcis de grøntsager, man har mest lyst til (hvis jeg havde tænkt mig bedre om, havde jeg skåret nogle friske asparges i mindre stykker og tilsat dem), men jeg synes, det er vigtigt at spise suppen med friske krydderurter. Det giver bare suppen et friskt og lækkert løft.
Pho med nudler, svampe og ærter (4 pers.)
250 g mørke champignon
2 fed hvidløg, finthakket
2 cm frisk ingefær, fintrevet
2 spsk olivenolie
1,2 liter god grøntsagsbouillon
2 spsk hoisinsauce (kan udelades)
1 tsk løgpulver
180 g risnudler (eller en anden slags nudler)
2 dl ærter fra frost
Salt & peber

Tilbehør:
4 blødkogte æg
1 gulerod i tynde skiver (jeg brugte en spiralizer)
5-6 radisser i tynde skiver
2 håndfulde bønnespirer
Frisk mynte
Frisk koriander

Til servering:
Chilisauce
Lime i både

OBS! Forbered gerne tilbehøret først: Skær radisser og gulerod i skiver og kog æggene (8-9 min), mens nudlerne koger 

Rengør champignonerne og skær dem i tynde skiver. Steg dem i en stor gryde i lidt olivenolie sammen med finthakket hvidløg og fintrevet ingefær. Steg dem til de er helt bløde og gennemstegte. Tag champignonerne op og stil dem til side på en tallerken. Lad evt. saft (og smag) blive i gryden. 

Hæld grøntsagsbouillonen, hoisinsauce og løgpulver i gryden og bring den i kog. Når bouillonon koger, skrues lidt ned og risnudlerne kommes i og koges efter anvisningen på pakken (mine skulle kun have 3 min). Kom champignon og ærter i og varm kort igennem.

Server straks og lad alle spisende selv komponere deres tallerken: Først den brandvarme suppe med nudler, champignon og ærter og derefter alt det tilbehør man lyster, som også køler suppen lidt ned.

Vi spiste suppen med både pinde og skeer OG knive og gafler - men det er muligt der findes en mere elegant måde at indtage suppen på...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...