Gå videre til hovedindholdet

Små blåbær-snurrer med marcipan



Siden jeg opdagede de smukke svenske kanelsnurrer for nogle år siden, har jeg ikke bagt en ærlig dansk kanelsnegl. Den svenske version er bare så fin at se på, og selvom de er lidt mere besværlige at lave, synes jeg faktisk også, de er meget sjovere at bage end sneglene.

Der findes et hav af opskrifter på vidunderlige kanelsnurrer, men snurrer kan laves med alt muligt forskelligt fyld. Her har jeg lavet en version med blåbær og marcipan, som lige nu ligger ude i fryseren og venter på, at vi skal mødes med min yngste datters klasse i Mindeparken i starten af juni. Snurrerne er dog prøvesmagt og godkendt af mine to piger.
Små blåbær-snurrer med marcipan (ca. 32 små ell. 16 store)
Dej
25 g gær
3 dl mælk
100 g smør
3 spsk sukker
½ tsk fint salt
½ tsk kardemomme
1 æg
Ca 550 g mel + ekstra til udrulning

Remonce
125 g blødt smør
125 g marcioan
125 g sukker
100 g blåbær (friske eller optøet fra frost)
3 spsk god blåbærsyltetøj

Desuden:
1 æg
Lidt perlesukker

Instruktioner:
Smelt smørret i en kasserolle. Tag det af varmen og kom mælken i. Lad afkøle til fingervarmt. Smuldr imens gæren i en røreskål. Kom mælken over og opløs gæren helt heri. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg og rør det sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt til du har en nogenlunde fast men stadig klistret dej. Ælt dejen godt igennem. Det er nemmest på en røremaskine. Dæk dejen med et rent klæde og lad hæve lunt en times tid.

Lav imens remoncen. Det er nemt gjort. Bland marcipan, blødt smør og sukker godt og grundigt til massen er ensartet. Bland herefter blåbærsyltetøjet grundigt i og vend endelig de hele blåbær i. Dæk til og stil til side til det skal bruges.

Rul dejen ud i en firkant (hvis du vil lave de små snurrer er det nemmest at dele dejen i to og lave snurrerne af to omgange) på et meldrysset bord til ca. 40 x50 cm. Smør remoncen ud i et jævnt lag på hele dejen med en spatel og fold herefter forsigtigt dejen ind over sig selv på den korte led og skær dejen i strimler på ca 2 cm (i alt 16 eller 32 strimler afhængigt af hvor store du vil have snurrerne). Skær hver strimmel  igennem på midten, men lad være med at skære den øverste halve cm over. Jeg kan ikke forklare med ord, hvordan man laver snurrer, men i linket herunder er der en fin video fra Magasinet Mad, der på pædagogisk vis viser det:
https://www.youtube.com/watch?v=ryPvH8Fqm44

Læg snurrerne med god afstand på to bageplader beklædt med bagepapir. Dæk med et rent klæde og lad efterhæve i 30 min.

Varm ovnen op til 185 grader varmluft. Pensl snurrerne med lidt sammenpisket æg og drys med perlesukker. Bag dem nederst i ovnen ca. 15 min. De må ikke blive alt for mørke. Lad afkøle på en bagerist.

Er bedst den dag de er bagt, men kan fint fryses, tøes op og lunes i ovnen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...