Gå videre til hovedindholdet

Risotto med asparges, sprød serrano-skinke og persille-olie




Risotto med asparges, sprød serrano-skinke og persille-olie? Ja tak!

Denne ret burde efter min mening fuldstændigt sælge sig selv og ikke behøve yderligere tilskyndelse eller salgsargumenter. Men det gør den så åbenbart ikke. Sælger sig selv. Ihvertfald ikke i min lille familie. Ægtemanden spiste den godt nok pligtskyldigt, men uden kommentarer. Ældstebarnet nægtede overhovedet at smage på retten, og så kom jeg ved en grim fodfejl til at faldbyde den til yngstebarnet som "lidt ligesom risengrød" - og det er det jo ikke... som i slet ikke... så hun skulle efter en enkelt bid ikke have mere.

Men prøv li'e å hør her: Det er altså ikke mig, der tager fejl! Vi taler om cremet risotto med mascarpone og hvidvin, der blandes med forårs-friske asparges og tilsættes nøddesmag fra pinjekernerne, knasende og røget bacon-smag fra serrano-skinken og endelig en skøn umami-dybde fra persille-olien og parmesanen. What's not to like? 

Jeg siger ikke, det er helse-mad, men milde makaroni, det er SÅ lækkert! Og så er risotto slet, slet ikke så svært at lave, som vi er blevet bildt ind. Holder man sig i nærheden af panden, hælder væsken i lidt ad gangen, lader risene simre (ikke bulderkoge) og rører rundt ind i mellem, skal det hele nok gå. Og så skal man jo selvfølgelig skænke sig et glas af den hvidvin, der også skal bruges lidt af i retten, mens man står og rører. Det gør madlavning meget nemmere og må klart være kokkens prærogativ. Buon appetito, amico mio!
Risotto med asparges, serrano-skinke og persille-olie (4 pers.)
Risotto
1 løg
4 dl. risotto
2 spsk olivenolie
10 g smør
2 dl hvidvin
8 dl - 1 l. god grøntsagsbouillon
25 g. revet parmesan
100 g. mascarpone

Desuden:
1 bundt asparges
1 spsk olivenolie
200 g seranoskinke
25 g pinjekerner
Parmesan i flager 

Persille-olie
En stor håndfuld persille
1 dl god olivenolie
Salt & peber

Start med at riste pinjekernerne på en tør pande ved middelvarme i et par minutter til de har taget lidt farve. Rør lidt rundt i dem ind i mellem, så de ikke brænder på. Hæld dem i en lille skål og stil til side.

Rens og knæk aspargesene og smid de træ'ede ender ud. Skær de gode ender i mindre stykker (ca. 1 cm). Kom lidt olie på panden og steg aspargesene ved middelhøj varme i et par mintter til de har taget lidt farve, men stadig har lidt bid. Tag af panden, læg i en skål og stil til side.

Varm ovnen på til 200 grader varmluft. Læg skiverne af serrano-skinken i ét lag på en bageplade med bagepapir (de skal helst ligge fladt og ikke overlappe for meget, for at blive sprøde). Bag dem i ovnen i 10-15 min til de er sprøde, men hold øje med at de ikke bliver for mørke. Der kommer en del røg ud af ovnen, når du åbner den, så åbn evt. et vindue, før du tager dem ud. Bryd dem evt op i mindre stykker, så de kan drysses over risottoen.

Lav imens risottoen:
Skær løget i små tern. Varm olie og smør i panden og sauter løget i et par minutter, så det bliver blødt men ikke tager farve. Kom risene i og rør lidt rundt, mens risene sauterer med i et par minutter. Hæld 1 dl hvidvin i og rør lidt rundt mens vinen optages i risene. Risene skal simre, ikke bulderkoge. Tilsæt den anden dl. vin og rør lidt rundt, mens den optages. Fortsæt på samme måde med bouillonen (1 dl ad gangen, som optages i risene inden næste dl tilsættes). Rør rundt ind i mellem, især efter væsken lige er tilsat. Fortsæt til risene er bløde og cremede, men stadig har en smule bid.

Tag risottoen af varmen og rør parmesan i. Rør herefter mascaponen i og smag til med salt og peber. Bland aspargesene i lige inden servering.

Persille-olie:
Blend persille og olie med en stavblender til persillen er helt opløst i olien. Smag til med salt og peber.

Server med den sprøde skinke, pinjekerner, parmesanflager og persille-olie.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)