Gå videre til hovedindholdet

Horchata


Horchata er en kold, sydamerikansk drik lavet på mandler og rå ris, smagt til med sukker og kanel.

Horchata er virkelig spøjs at lave. Man føler sig lidt ligesom et barn, der finder tilfældige ting i køkkenet og smider dem sammen i en blender. Men drikken er virkelig nem at lave - man skal bare være ude i god tid, fordi ingredienserne skal trække i nogle timer, inden de kan bruges.

I'm not gonna lie: Horchata er lidt julet i det. Lidt som en lettere og sommerlig udgave af egg nog. Måske er det fordi jeg i så høj grad forbinder smagen af kanel med jul. Men kan man slippe julestemningen, er horchata muy bien - den smager mildt og cremet og er ret mættende. Jeg kan nemt forestille mig, at den ikke bliver værre, hvis man lige hældte et skvæt rom eller tequila i den. Den er bedst helt frisklavet og iskold, så husk masser af isterninger.

Horchata (2 store glas)
75 g ukogte jasmin-ris
75 g smuttede mandler
75 g sukker
½ tsk kanel
6 dl koldt vand

Til servering:
Isterninger

Kom alle ingredienserne (på nær isterninger) i en skål. Rør rundt og lad stå tildækket ved stuetemperatur natten over eller mindst 6 timer.

Hæld hele baduljen over i en blender og blend løs i 2-3 min. Hæld drikken gennem en si og ned i en skål. Fyld et par store glas med isterninger og hæld drikken over. Nydes straks.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...