Gå videre til hovedindholdet

Panzanella med mozzerella



Der er gået helt og aldeles Italien i madlavningen her i huset. Det må være alt det solskin.

Panzanella er ægte toscansk landmandskost og tilmed latterligt nemt at lave. Det vigtigste er at bruge nogle gode tomater, for salaten her bliver ikke bedre, end de tomater er. Den er på en gang let og mættende og tager ikke mere end ½ time at lave fra start til slut, så den er oplagt som hverdagsmad på en dejlig varm dag. Den klassiske salat indeholder hverken kapers, sorte oliven eller mozzerella, meeeen... de ingredienser gør altså ikke salaten ringere, efter min mening.
Panzanella med mozzerella (4 pers.)
Ca. 400 g gode, små tomater
1 rødløg
1 lille bundt basilkum
½ (evt. tørt-gammelt) ciabattabrød (ca. 150 g)
1-2 spsk kapers
3-4 spsk sorte oliven
150 g. mozzarella (jeg brugte mini-mozzarella)
1½ spsk balsamico eddike
5 spsk + 3 spsk  ekstra jomfru olivenolie
Salt & peber
(Jeg har brugt små ramsløgsblomster som spiselig pynt) 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Riv brødet i mundrette stykker og læg stykkerne på en bageplade. Dryp lidt olivenolie (ca. 5 spsk) og et nip salt over. Stil i ovnen ca. 10 min til brødet er helt sprødt og tørt. Tjek ind i mellem, at brødet ikke bliver for mørkt.

Mens brødet er i ovnen, skæres tomaterne i mindre tern. Kom dem i en si over en skål. Vend dem med lidt salt, og lad dem stå og dryppe af i 10 minutters tid. Tomatsaften skal ikke smides ud, men bruges til dressingen.

Rødløget skæres i tynde skiver. Kom det i en salatskål eller et fad sammen med tomaterne. Bland kapers, oliven og mozzarella i.

Bland tomatsaft, 3 spsk olie og eddike, smag til med salt og peber og vend dressingen i salaten. Det er ikke sikkert, du skal bruge hele dressingen. Server evt. noget af den on the side.

Umiddelbart inden servering, vendes brødet i, og salaten pyntes med basilikum og evt. spiselige blomster som ramsløgsblomster. Serveres straks.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)