Gå videre til hovedindholdet

Muffuletta panini


Italien møder Louisiana i denne spicy sandwich.

Muffuletta'en blev opfundet for over 100 år siden af en siciliansk immigrant i New Orleans. I den originale version finder man lag på lag af forskellige slags kød sammen med en krydret salat med oliven og syltede grøntsager i et gigantisk stykke lyst brød. 

I denne mash-up version, hvor muffuletta'en er lavet som en italiensk panini, er der skruet ned for kødet og op for olivensalaten og osten, men er man kød-fan, er det her åbenbart den slags sandwich, hvor man virkelig kan give den gas på kød-fronten. Som panini bliver muffuletta'en her spicy og sprød og er lige den type hurtige og nemme (og lækre) form for sommermad, som jeg kan overkomme at lave.

Muffuletta panini (4 stk)
4 panini-brød
8 stykker god skinke
2 kugler frisk mozzerella i skiver
Lidt ruculla salat (eller som den hedder hos os: "Den må du gerne have for dig selv"-salaten)

Oliven-salat
100 g sorte oliven
100 g grønne oliven
3 spsk kapers
5-6 små syltede røde peberfrugter på glas (som Peppadew eller lignende)
2-3 spsk olivenolie
Lidt frisk persille
Salt og peber

Lav først oliven-salaten. Hak de to slags oliven, kapers og syltede peberfrugter groft. Bland dem sammen i en skål, dryp lidt olivenolie over og smag til med salt, peber og lidt finthakket persille.

Tænd op for en toast- eller paninimaskinen (eller steg paninien på en almindelig stegepande). Del panini-brødene og kom oliven salat på både top og bund. På bund-delen kommes herefter mozzarella i skiver og skinke og endelig lidt ruccola. Med et hurtigt snuptag lægges toppen ovenpå uden at for meget oliven-salat ryger ud. Steg paninierne i panini-toasteren til osten er smeltet, og brødet er sprødt. Nydes straks!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...