Gå videre til hovedindholdet

Muffuletta panini


Italien møder Louisiana i denne spicy sandwich.

Muffuletta'en blev opfundet for over 100 år siden af en siciliansk immigrant i New Orleans. I den originale version finder man lag på lag af forskellige slags kød sammen med en krydret salat med oliven og syltede grøntsager i et gigantisk stykke lyst brød. 

I denne mash-up version, hvor muffuletta'en er lavet som en italiensk panini, er der skruet ned for kødet og op for olivensalaten og osten, men er man kød-fan, er det her åbenbart den slags sandwich, hvor man virkelig kan give den gas på kød-fronten. Som panini bliver muffuletta'en her spicy og sprød og er lige den type hurtige og nemme (og lækre) form for sommermad, som jeg kan overkomme at lave.

Muffuletta panini (4 stk)
4 panini-brød
8 stykker god skinke
2 kugler frisk mozzerella i skiver
Lidt ruculla salat (eller som den hedder hos os: "Den må du gerne have for dig selv"-salaten)

Oliven-salat
100 g sorte oliven
100 g grønne oliven
3 spsk kapers
5-6 små syltede røde peberfrugter på glas (som Peppadew eller lignende)
2-3 spsk olivenolie
Lidt frisk persille
Salt og peber

Lav først oliven-salaten. Hak de to slags oliven, kapers og syltede peberfrugter groft. Bland dem sammen i en skål, dryp lidt olivenolie over og smag til med salt, peber og lidt finthakket persille.

Tænd op for en toast- eller paninimaskinen (eller steg paninien på en almindelig stegepande). Del panini-brødene og kom oliven salat på både top og bund. På bund-delen kommes herefter mozzarella i skiver og skinke og endelig lidt ruccola. Med et hurtigt snuptag lægges toppen ovenpå uden at for meget oliven-salat ryger ud. Steg paninierne i panini-toasteren til osten er smeltet, og brødet er sprødt. Nydes straks!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)