Gå videre til hovedindholdet

Thai-inspireret salat med sorte ris, mango og peanuts


Jeg kan mærke, at min krop er ved at gå helt i sommerferie-mode på grund af det her henrivende fantastiske forårsvejr, vi har for tiden, men det er lidt farligt, for der er jo immervæk et par dage til klokken ringer ud i starten af juli. Men det vejr vi har nu kalder jo bare på is og rosé-vin på terassen og vi blev i den grad snydt  for sommer og varme her i DK sidste sommer, hvor vi holdt ferie i Sønderjylland (og fik rugbrødslagkage: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/07/snderjysk-brdtorterugbrdslagkage.html), så i år - hvor vi også holder ferie i DK - må det helt sikker blive bedre (knock on wood, anti-jinx, krydsede fingre).

Salaten her er asiatisk inspireret og passer lige ind som aftensmad i det fine, lune vejr. Det er en simpel, let og sund salat, men mættende på grund af risen og kålen. Og så er peanuts i en salat altid bare et hit hos mig, som det der indslag af noget salt og knasende. Salaten er især god, hvis man lige står med en rest ris fra gårsdagens aftensmåltid - så er den virkelig hurtig at bikse sammen.

Skål på at det gode vejr fortsætter længe endnu!
Thai-inspireret salat (4 pers)
3 dl kogte, afkølede sorte eller brune ris (eller en anden slags "fast" ris; basmati- og jasminris duer ikke her)
4 gulerødder
½ rød spidskål
1 mango
1 dl saltede peanuts (eller lidt mere)

Dressing:
Saft fra 1 lime
3 spsk olivenolie
½ tsk sesamolie eller jordnøddeolie
5 spsk sød chili-sauce
1 tsk sukker

Desuden:
Frisk koriander og/eller mynte

Kog og afkøl risene (eller endnu bedre, brug en ris-rest).

Riv gulerødderne groft. Skær spidskålen så tyndt som muligt. Skræl mangoen, håb på det bedste (halvdelen af min var brun og ubrugelig) og skær mangokødet i små, tynde stave.

Bland ris, gulerødder, kål og mango i en skål.

Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til.

Hæld dressingen over salaten, vend rundt og drys salaten med peanuts og lidt grofthakket koriander og/eller mynte.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...