Gå videre til hovedindholdet

Cobb salad med jordbær og blue cheese dressing




Amerikansk mad er måske nok mest kendt for burgere, sandwich og anden fastfood, men de amerikanere kan altså noget med salat. Tag bare chef salad, garden salad, waldorf salad eller den her: Den mægtige Cobb salad.

Cobb salaten blev efter sigende opfundet i 1920'erne på Hollywood Derby Restaurant, hvor kokkene, der ikke selv havde fået noget at spise under serveringen, omkring midnat mixede forskellige rester fra dagens menu med lidt bacon og dressing - et voila: Cobb salaten var født (Cobb var navnet på restaurantens ejer).

I den klassiske Cobb salad er der smuldret blå ost. Det behøver jeg ikke spørge mine børn, om de bryder sig om, for det ved jeg så sikkert som amen i kirken, at de ikke gør. Derfor er den blå ost her serveret som en blue cheese dressing on the side. Det synes jeg til gengæld også er virkelig lækkert, og dressingen giver med sin på en gang cremede og skarpe smag lidt kant til salaten. Men man kan også fint bruge en god købe-dressing eller lave en anden dressing, f.eks. ranch dressing, som altid er lækker (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/08/vegetar-chef-salad-med-ranch-dressing.html). 

I den originale version er der ikke jordbær i salaten, men altså: Det er jordbærsæson nu, og så skal der bare proppes jordbær i alt, hvad der overhovedet kan komme jordbær i. Jordbærerne fungerer rigtig fint her, som et lille sødt element, blandt de mere salte smage i salat og dressing. 


Cobb salad med jordbær og blue cheese dressing (4 pers)
Salat:
1 iceberg salat
3 æg
125 g bacon (1 pakke)
3 kyllingebryster
2 spsk olivenolie
4-5 tomater (jeg brugte tomater i forskellige farver)
2 avocadoer
250 g jordbær
35 g pinjekerner (1 pose)
Frisk timian/spiselige blomster til pynt

Dressing:
½ dl mælk
1 tsk lys eddike
½ dl creme fraiche
2 spsk mayo
½ tsk sukker
1 tsk løgpulver
Salt & peber
75 g gorgonzola

Salat:
Forbered først alle elementerne: Kog æggene til de er hårdkogte (ca. 12 min). Krydr kyllingestykkerne med salt og peber og steg dem møre på en varm pande med lidt olivenolie. Steg baconen sprød, enten på en pande eller i ovnen (200 grader i ca 12 min). Rist pinjekernerne et par minutter på en tør, varm pande til de tager lidt farve. Lad det hele køle lidt ned til stuetemperatur, før salaten samles.

Skær salaten i rustikke stykker, og bred den ud på bunden af en stor skål. Skær nu hver for sig æg, kylling, tomat, jordbær og avocado i tern og fordel dem over salten i "striber" (se billedet). Knæk baconen i mindre og fordel også disse stykker i en stribe. Drys de ristede pinjekerner over og pynt evt. med spiselige blomster og lidt timian over kyllingen.

Dressing:
Bland mælk, eddike, creme fraiche og mayo godt i en skål. Bland sukker og løgpulver i og smag til med salt og peber. Smuldr gorgonzolaen og bland den i dressingen. Smag til igen. Opbevares på køl indtil servering. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...