Gå videre til hovedindholdet

Solbær-medaljer



Fortjener din mor en medalje på mors dag?

Min mor gør helt sikkert! Og min far med for den sags skyld.

Mors dag blev (selvfølgelig) opfundet i USA helt tilbage i 1872 for at ære alt det arbejde, som mødre gør. Skikken fandt vej til Danmark i 1910  - i første omgang til Rønne på Bornholm for at være helt præcis (og det nævner jeg mest, fordi min far er bornholmer). 

Jeg har blomsterbutikkerne mistænkt for at holde liv i skikken nutildags, men man kan altså også fejre sin mor - eller far - med medaljer. Vi plejer ikke at gøre så meget ud af mors dag i min familie, men jeg har da tidligere - efter mine forældre havde hjulpet os igennem nogle slemme dage, hvor børnene havde omgangssyge - overvejet, om man mon kunne indstille dem til helgenkåring eller måske bare en bronze-buste centralt placeret på Store Torv, men det er altså en noget omstændelig proces, så medaljer er, hvad det kan blive til i år.

Mors dag afholdes altid på den anden søndag i maj. I år falder mors dag søndag d. 13. maj 2018.
Solbær-medaljer (12 stk.)
Dej:
150 g mel + ekstra til udrulning
150 g mandelmel
100 g flormelis
150 g koldt smør
½ tsk vanillesukker
½ tsk kardemomme
1 æg, str. m

Fyld:
1 pose god kagecremespulver
Ca. 4½ dl mælk
3 dl fløde
Ca 1 dl solbærsyltetøj

Glasur:
Ca. 100 g flormelis
1/4 tsk mørkerød frugtfarve/farvepasta
2-3 tsk kogende vand

Pynt:
Spiseligt guldstøv
Spiselige guldkugler
Flødeskum
Dej:
Bland mel, mandelmel, flormelis, kardemomme og vanillesukker sammen i en skål, så der ikke er nogen klumper (det er mest flormelissen, der kan drille her. Sigt den i, hvis den er meget dum og klumpet). Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melet, til det minder om groft rasp. Saml dejen med ægget. Den skal ikke æltes - blot lige blandes og samles. Rul dejen til en kugle og stil den på køl i 1 times tid (mindst ½ time).

Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Rul imens dejen ud på et meldrysset bord, til den er ca. ½ cm tyk. Stik dejcirkler ud på ca. 7 cm i diameter (har du ikke en udstikker kan et glas med denne diameter lige så fint bruges). Kom dejcirklerne over på to bageplader beklædt med bagepapir. De er noget skrøbelige, så vær forsigtig med dem. Fortsæt til du har 24 acceptable dejcirkler. Bag dem i ca. 7-8 min til de er gyldne i kanten og lige præcis gennembagte (Jeg synes, alt er tabt, hvis de bliver for mørke).

Lad dem afkøle helt på en bagerist. Vær forsigtig med at de ligger helt fladt, for eller kan de blive skæve her under afkølingen. (Hvis man ikke lige står og skal bruge 12 medaljer, kan kagerne fryses ned nu efter de er kølet helt af, og før de bliver pyntet. Så kan de tøes op og bruges senere).

Mens kagerne afkøles, laves fyldet: Rør kagecremespulver op med lidt mindre mælk end der står på posen (på min stod der 5 dl mælk, og jeg brugte 4½). Lad cremen stå og sætte sig i køleskabet, og pisk imens fløden til en ikke alt for blød flødeskum (den skal kunne "holde sig selv", men skal selvfølgelig heller ikke overpiskes. Sprøjtefast, kalder de det vist i Den store bagedyst...). Bland ca. halvdelen af flødeskummet med kagecremen (mmmm... Her kan man evt. blive nødt til at smage lidt, for at være fuldkommen sikker på, at det smager godt).

Læg de 12 mest vellykkede kagecirkler frem på bordet. Bland flormelis med frugtfarve og lidt kogende vand (brug kun lidt vand ad gangen, så glasuren ikke pludselig bliver alt for flydende). Pynt kagerne med glasur og stil dem til side for at tørre.

Sæt herefter de 12 mindst vellykkede kagecirkler frem på bordet og kom en skefuld solbærsyltetøj på midten. Brug evt. en sprøjtepose med en rund tylle til at fordele cremen på kagebundene. Ellers kan det også gøres lidt mere rustikt med en ske - medaljerne smager lige godt af den grund. 

Pynt nu de glasur-betrukne kage-overdele af hjertens lyst. Jeg brugte det overskydende flødeskum iblandet lidt solbærsyltetøj i en sprøjtepose, spiseligt guldstøv og guldkugler.

Placer til slut forsigtigt kagernes overdele på deres cremefyldte underdele. Opbevar på køl frem til servering. De er bedst, lige når de er lavet og bør i hvert fald serveres samme dag de er lavet, for ikke at blive kedelige. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)