Gå videre til hovedindholdet

Falafler m. tahindressing



Jeg elsker falafler (SURPRISE!!) og har selv forsøgt at lave dem flere gange, men er hver gang endt med at stå med sådan nogle lidt tørre falafel-krummer, der bare ikke vil hænge sammen og tilmed er noget tørre og søger ly i ganen, når man spiser dem. Måske er det, fordi jeg ikke frituresteger dem, eller måske er det fordi jeg bruger kikærter fra dåse, men jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at udbløde og koge de små størrelser, så jeg har måttet finde på noget andet. Og det blev altså at tilsætte et æg, der ligesom kunne holde sammen på det hele (noget man også godt kunne bruge i livet helt generelt). 

Det er strider garanteret mod falaflens natur at blande sådan et æg i, men nu får jeg hurtige, sprøde, saftige og knap så porøse falafler. Her serveret med en frisk og cremet tahindressing.

Falafler m. tahindressing (ca. 20 stk)
Falafler
2 ds kikærter, drænet 
3 fed hvidløg
1 rødløg, skåret i 4
2 spsk tahin
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
Et bundt bredbladet persille
Saft af ½ citron
Salt
1 æg
Smagsneutral olie til stegning

Alle ingredienser pånær æg og olie blendes med en stavblender eller i en foodprocesser indtil du har en helt glat kikærte-fars uden klumper af hvidløg eller andre grimme overraskelser. Smag farsen til, måske den har brug for mere salt eller citron. Bland herefter ægget i - det skal røres godt ud i farsen.

Varm en pande godt op og put en spiseskefuld olie i. Steg falaflerne over en god varme. De er noget skrøbelige, så vend dem med en spatel og en venlig men bestemt hånd. Steges 2-3 minutter på hver side til de er sprøde udenpå, men bløde indeni.

Tahindressing
3 spsk tahin
Saft af ½ citron
2 spsk god olivenolie
½ fed hvidløg, presset
Salt
Evt lidt vand

Ingredienserne blandes godt og er herefter klar til brug. Bliver dog endnu bedre af lige at stå og hvile ½ times tid. Tilsæt lidt vand, hvis du synes dressingen er for tyktflydende.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig