Det er altid lidt vanskeligt med de der bøger, der har fået rigtig meget positiv omtale med i rygsækken, for det er svært ikke at have tårnhøje forventninger, som kan være nærmest umulige at indfri. Sådan havde jeg det med "Min geniale veninde" af Elena Ferrante (den første af fire bøger om venskabet mellem Elena og Lila), som jeg både har læst positive anmeldelser af på nettet, fået anbefalet af venner og sågar set positive omtaler af på de der små håndskrevne "Læs den her bog - den er god!"-sedler, der er hænger rundt omkring på biblioteket og i bogbutikker. Også bogens setting (den fattige og mafioso-plagede del af Napoli i 1950'erne) og handling (et stormfuldt venskab mellem to piger) er umiddelbart meget lovende.
Jeg blev ind i mellem fanget af bogen, men mest af beskrivelserne af pigernes boligkvarter og de kulørte personligheder i det, og i mindre grad af venskabet mellem Elena og Lila, som ellers står så centralt i bogen. Allermest havde jeg nok lidt svært ved overhovedet at forstå deres venskab, for selvom jeg sagtens kan nikke genkendende til konkurrence mellem veninder (især i den alder pigerne har i bogen), så er graden af konkurrence og misundelse mellem dem ret ekstrem, synes jeg, og jeg havde svært ved at sætte mig ind i deres bevæggrunde for at handle, som de gør. Derudover er historien fortalt meget lige ud af landevejen: Der er ikke kælet for sproget; der er ikke nogen progressiv udvikling i historien, og der introduceres masser af personer, som man derefter aldrig hører om igen. På den måde mindede bogen mig meget om en biografi, hvor der snart sker det ene og så det andet, uden at noget særligt plot udvikler sig. Jeg var fint nok underholdt, men jeg løber nok ikke lige ned og køber den næste bog i rækken. Jeg er faktisk lidt usikker på, om jeg har lyst til at læse resten af bog-kvartetten.
Dagens ret er ligesom dagens bog italiensk, nemlig risotto. Jeg har i nogen tid lidt af en slags risotto-angst. Selvfølgelig ikke rigtig angst, men sådan en bekymring man også kan have, når man skal bruge husblas eller lave souffle. For bliver det nu godt, eller bliver det en gang klask? Forud for risottoen havde jeg derfor både allieret mig med en Jamie Oliver opskrift (fra hans allerførste kogebog Det' bare mad) og selvfølgelig Youtube, der ligger inde med svar på alt i denne verden, og jeg er glad for at kunne berette, at det endte lykkeligt med en cremet, velsmagende risotto. Opskriften herunder er således min version af en nem og god begynder-risotto, og den første, men bestemt ikke den sidste, jeg har lavet.
Risotto med ærter og bacon (4 pers.)
2 spsk olivenolie
1 stort løg
250 g. risotto-ris
3/4 dl tør hvidvin
Ca. 1 dl. fond (kyllinge eller grøntsags)
50 g. smør
50 g. god parmesan-ost
Evt. salt.
100 g. (friske eller optøede) ærter
Ca. 250 g bacon i skiver
Evt. ærteskud til pynt
Hæld fonden i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Hold den opvarmet over lav varme, mens du laver risottoen.
Ovnen varmes op til 200 grader. Skær baconen i mindre stykker og læg stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt baconen i ovnen i 10-15 min. (mens du laver risottoen), eller til den har fået den ønskede, knasende konsistens. Læg baconen på en tallerken beklædt med køkkenrulle, så det kan dryppe lidt af.
Skær løget i tern. Varm olien op i din bedste, store pande, gerne en tykbundet én af slagsen. Tilsæt løg-tern og steg dem over medium varme, til de bliver gennemsigtige (og ikke så varmt at de bliver brune). Herefter tilsættes risen, som steges med i nogle minutter. Rør i dem hele tiden og skru evt. lidt ned for varmen, for risen skal ikke tage farve. Når risene begynder at se gennemsigtige ud efter 2-3 minutter, tilsættes vinen (man kan samtidig også lige snuppe sig et glas hvidvin til at dulme risotto-nerverne). Rør rundt mens hvidvinen koger ind - 1-2 minutter. Herefter tilsættes bouillionen en stor skefuld ad gangen (jeg brugte en suppeske), mens der røres i risen. Risottoen skal være så varm, at den simrer, men den skal ikke bulderkoge, for så bliver risen kogt udenpå, men forbliver rå indeni. Når væsken fra én skefuld er optaget i risen, tilsættes den næste, og der røres lidt rundt.
Når risottoen er cremet og blød (men stadig har lidt bid) efter ca. 15-20 minutter, tages panden af varmen. Bland smør og parmesanost i. Smag til - måske der skal en smule salt i.
Kog lidt vand og hæld over ærterne, så de bliver varmet op uden at blive for bløde. Hæld vandet fra igen.
Server straks risottoen med ærter og bacon. Pynt evt. med ærteskud.
Kommentarer
Send en kommentar