Gå videre til hovedindholdet

Hindbær-cupcakes - og en boganmeldelse





Det er rigtig, rigtig længe siden, jeg har bagt cupcakes. Det er ligesom om tiden er løbet lidt fra dem, hvilket egentlig er synd, for de er jo yndige og nemme og smager dejligt. Så jeg har kastet mig ud i at lave en gang forårsfriske, luftige cupcakes med hindbær.

Min lyst til at lave cupcakes er muligvis blevet vakt af, at jeg havde brug for en sød og blød modvægt efter endt læsning af Muligheden af en ø, skrevet af den kontroversielle, franske forfatter Michel Houellebecq. Det er den første roman jeg har læst af Houllebecq, og det bliver ikke den sidste. Jeg kan alene ud fra denne ene bog godt forstå hypen omkring ham.

Muligheden af en ø er en sci-fi roman, men helt uden action-ramasjang og rabalder. Man følger Daniel, en succesfuld stand up-komiker, der bliver medlem af en religiøs sekt, der søger at lave menneskelige kloninger for derved at opnå evigt liv. Og det lykkes, for i bogen følger man skiftevis den originale Daniel og hans 24. klon, som lever mere end 1000 år senere. 

Det er en meget forkvaklet verden (både den nutidige og den fremtidige) man bliver præsenteret for. Nutidens Daniels liv er præget af dysfunktionelle forhold til kvinder (inkl. en heeeeeel masse sex) og til stort set alle andre omkring ham og af kynisme og dekadence, mens Daniel24's liv er stille, åndeligt orienteret og tilbagetrukket i en ødelagt verden, som er næsten uden kontakt mellem "ny-menneskerne". 

Selvom Muligheden af en ø på ingen måde er en behagelig bog, er den virkelig værd at læse - ikke mindst fordi den er meget, meget velskrevet. Udover at være vildt provokerende på flere forskellige måder (ikke mindt kvindeprotrætterne!), er den også moraliserende og på sin vis også nærmest lidt antropologisk, fordi Daniel24 giver læseren et fremmed blik på vores fordærvede nutid set med fremtidens øjne. 

Man kan således se dagens opskrift som det madmæssige modsvar til Houllebecq's bog: Søde, bløde, easy-going, feminine cupcakes. De kan dog nemt nydes, mens man læser syrlige samfundskommentarer fra Houllebecq. Jeg vil ihvertfald snart kaste mig ud i hans nyeste roman på dansk, Underkastelse. Det skulle også være heftige sager.






Hindbær-cupcakes (8-10 stk)
Cupcakes
150 g smør
500 g sukker
450 g mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
4,5 dl mælk
4 æg
125 g friske/optøede hindbær
8-10 cupcakeforme 

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Bland mel, sukker, vanillesukker og bagepulver i en skål og skær smørret herned i i mindre stykker. Bland sammen med en håndmixer indtil ingredienserne er blandet godt sammen og minder lidt om brødkrummer. Bland mælk og æg sammen i en ny skål, og rør denne blanding godt sammen med mel-blandingen til den er helt glat og klump-fri. Vend forsigtigt hindbærrene i og fordel dejen i cupecake-formene. Bag midt i ovnen 15-20 minutter til de er gennembagte med stadig lidt bløde og eftergivende at røre ved. Lad afkøle helt, før du pynter.

Cream cheese frosting
150 g blødt smør
200 flormelis
100 g neutral flødeost
Evt lidt citronsaft
Evt pastafarve

Rør smør og flormelis godt sammen til det er blødt og luftigt. Rør flødeosten i. Smag til med citron. Sæt på køl ½ times tid og pynt dine kager.

Jeg har brugt en rød pastafarve til at få frostingen fire forskellige farver: En hvid, en med et lille bløå i som blev meget lyserød, en med et lidt større bløå i som blev pink og en, hvor jeg penslede nogle striber farve på sprøjteposen efter jeg havde puttet tyllen i, men inden jeg puttede frostingen i. Jeg har brugt fire forskellige tyller til at sætte små stjerner/blomster på kagen: Tre stjernetyller og én med et lille rundt hul (det hedder sikkert noget på fagsprog, men jeg ved ikke hvad). 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...