Gå videre til hovedindholdet

Vietnamesisk Bánh mì med tun og lyn-pickled gulerod


Efter at have spist på Pho C&P i Århus er jeg blevet helt vild efter at prøve en masse vietnamesisk mad, og én af de ting det vietnamesiske køkken åbenbart er kendt for er bánh mì. Ordet bánh mì bruges vist egentlig bare til at betegne al slags brød, men bruges oftest i forbindelse med sandwich. Jeg var lidt overrasket over at finde en fransk baguette i en typisk vietnamesisk ret, men baguetten skyldes det franske kolonistyre i Vietnam/Fransk Indokina (du godeste, det land har en vild historie, hva!).

Bánh mì kan laves med alt muligt fyld, men jeg har valgt at gå den nemme (fiske)vej med fyld af tun og lyn-pickled gulerod. Og endnu en gang bliver jeg helt lykkelig over, at man kan få noget helt nyt ud af nogle råvarer, man tror, man kender ud og ind, bare ved at behandle og kombinere dem en smule anderledes. Bánh mì'en  her er hurtig at lave (med mindre man selv bager brødet, selvfølgelig), og det smager skønt og friskt. Man kan jo endda bare forberede de forskellige elementer og stille dem på spisebordet, og så lade familien selv samle hver deres bánh mì - og så er alle glade!


Banh mi med tun og pickled gulerod (2 stk.)

2 flüte, str. medium (eller ét stort flüte delt i to)

1 ds tun i vand
1 stilk bladselleri, i tynde skiver
1 lille rødløg, i små tern
2 spsk god mayonaise
Peber

2 gulerødder, groftrevne
5 spsk hvidvinseddike
5 spsk sukker

½ agurk i tynde skiver
1 middelstærk chilipeber, i tynde skiver
2-3 spsk ristede løg
Et bundt koriander
Evt. chilimayonaise
Evt. friskkværnet peber

Bland tun, bladselleri, rødløg, mayonaise og et par vrid friskkværnet peber i en skål. Stil på køl til det skal bruges.

I en anden skål blandes de groftrevne gulerødder med eddike og sukker. Lad stå og trække 15 minutter. Hæld herefter eddikken fra og vrid gulerodsstrimlerne, så de er fri for alt for meget eddikke. 

Lun evt. flütes'ene lidt i ovnen. Skær dem over og smør med chilimayo, hvis du vil have lidt ekstra bid. Fordel gulerod og agurker over bundene; herefter tun-blandingen. Drys rundhåndet med ristede løg, chili og koriander og giv peberkværnen et par vrid hen over hele herligheden, før flüte-toppen lægges på.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...