Gå videre til hovedindholdet

Iskaffe-smoothie - og en boganmeldelse


En af mine absolut favorit-forfattere er nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie. Hun har bl.a. skrevet den fabelagtige roman Americanah, hvor man primært følger den unge, nigerianske kvinde Ifemelu, der flytter til USA for at studere og her - nærmest for første gang - bliver opmærksom på race-spørgsmål og mange forskellige former for racisme. Bogen indeholder også en af de mest rørende og nervepirrende kærlighedshistorier, jeg kan huske at have læst. Det er en eminent velskrevet, rørende, tankevækkende og vedkommende bog, som jeg kun kan anbefale i vildskab. 

Men, men, men det er faktisk slet ikke Americanah, jeg vil anmelde her, men derimod Adichies seneste bog, Dear Ijeawele or a feminist manifesto in fifteen suggestions (På dansk Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter), som vel nærmest må betegnes som en lille feministisk håndbog. Udgangspunktet for bogen er, at en af Adichies barndomsveninder søger råd hos hende om, hvordan hun skal opdrage sin datter feministisk, og bogen er Adichies svar til hende. I femten forslag forsøger hun at indkredse, hvad man som forældre skal gøre for at opdrage sit barn feministisk. 


Nogle af forslagene er  - ihvertfald set med mine øjne - meget lige ud af landevejen: Undgå kønsstereotyper, begge forældre skal deltage i opdragelse og praktiske gøremål, mv. Mest interessant synes jeg, det bliver, når det bliver lidt mere komplekst og subtilt, som når Adichie taler om at være opmærksom på sproget, og hvordan vi taler om hhv. mænd og kvinder. Som når kvinder "får lov" af deres mand til at forfølge en karriere eller når kvinder hyldes for noget, bare fordi de er kvinder. Adichie skriver, at det minder hende om ridderlighed, og præmissen for ridderlighed er kvindelig svaghed, mens den feministiske præmis er lighed. Bum!


Dear Ijeawele er en hurtigt læst lille sag, og hvis jeg skulle komme med en enkelt anke, ville det netop være, at jeg ville ønske, bogen var grundigere og mere uddybende. Jeg er - som altid og på alle måder - sulten efter mere. Bogen er velskrevet, ind i mellem ret sjov, og den giver meget fine, håndgribelige råd (som for eksempel: " 'Because you are a girl' is never a reason for anything. Ever"). Som mor til to piger sender jeg Adichie mange venlige tanker for bogen og ikke mindst for meget realistisk også at gøre opmærksom på, at selvom man skulle følge alle hendes råd til punkt og prikke, er det stadig ingen garanti for noget som helst. 


Med en abrupt overgang, så er dagens "ret" en is-kaffe smoothie, som er cremet og læskende og kan bruges både som tørstslukker, men også som et let morgenmads- eller mellemmåltid, da den er ret mættende på grund af bananen og mandelmælken. Den kan fint nydes, mens man læser Adichies bog ude på terrassen (godt pakket ind i en dyne, evt. med regntøj, hue og vanter på. Hvad sker der lige for dig, april?).



Is-kaffe-smoothie (1 lige tilpas stort glas)
1 frossen banan i mindre stykker 
2 dadler uden sten
½ dl meget stærk, kold kaffe
3 dl kold mandelmælk
Masser af isterninger

Blend banan, dadler, kaffe og mandelmælk rigtig godt igennem - gerne en 3-4 minutter, så du slipper for små dadel- og bananstykker, men får en helt glat og cremet smoothie. Hæld på glas sammen med en masse isterninger. Man kan også blende isterningerne med i smoothien, så den bliver mere frappucino-agtig.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...