Gå videre til hovedindholdet

Fredags-drink: Kalimotxo - og en boganmeldelse

Jeg er lige blevet færdig med at læse den fremragende "Folkets skønhed" af Merete Pryds Helle. Romanen bygger på forfatterens egen families historie og kunne nærmest ikke blive mere grum. Det er helt utroligt at tænke på, at historien starter i Danmark - nærmere bestemt på Langeland - for mindre end et århundrede siden, hvor lussingerne falder i en lind strøm, og piger ikke har noget at skulle have sagt og bliver krænket på utallige måder. Jeg tog ihvertfald mig selv i at sidde og blive enormt taknemmelig for de rødstrømper og feminister, der har kæmpet - og stadig kæmper - for kvinders rettigheder, der (ligesom rettigheder i det hele taget) ikke kan tages for givet.

Jeg blev helt, helt opslugt af bogen og af hovedpersonen Marie, som man følger fra den hårde og ludfattige barndom på Langeland i 1930'erne og frem til hun sidder (eller rettere stæser rundt) som hjemmegående husmor i København i '70'erne. Pryds Helle fortæller sin historie smukt og nøgternt. Jeg har ikke læst noget af hende før, men har helt bestemt fået lyst til at læse mere af hende. Anbefalet på det varmeste!

Drinken her har absolut intet som helst med "Folkets skønhed" at gøre og skyldes udelukkende inspiration fra vores nylige ferie på Mallorca, hvor kalimotxo er et stort hit (og ja, det staves sådan og skyldes ikke en fuldemandsstavefejl. Hvordan det udtales ved jeg dog ikke). Det er en mild og læskende drink, som passer fint til en varm dag.


Kalimotxo (1 glas)
1 del kold rødvin
1 del kold cola
Isterninger

Fyld et glas med isterninger og fyld op med halvt cola, halvt rødvin. Rør om og nyd straks. Olé!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...