Gå videre til hovedindholdet

Fredagsdrik: Klassisk lemonade - og en (halvpinlig) boganmeldelse


Ingen alkohol i fredagsdrinken denne uge - say whaaaat?!?

Nej, men det skyldes, at denne drik faktisk er så god, at den ikke behøver alkohol;-) Der er nemlig tale om den klassiske citron-lemonade, som er den skønneste, bedste tørstslukker på en varm dag. Det er sødt og friskt og læskende på én gang. Mine børn er vilde med det, og det gode ved denne lemonade er, at den skal blandes op med vand, så man kan selv bestemme, hvor stærk man vil have den.

Den sidste uges tid har jeg været teleporteret tilbage til min tidlige ungdom, fordi jeg hver aften har været helt opslugt af at læse Mayte Garcias "The most beautiful - My life with Prince". Smukke Mayte Garcia var Prince's første kone, og bogen beskriver hendes opvækst som talentfuld mavedanser, og hendes år som danser i Prince's band og siden som hans ven, kæreste, kone og endelig eks-kone.

Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor pinligt stor fan jeg var af Prince fra midt- til slut '80'erne, hvor jeg selv var helt nyslået teenager. Jeg havde ikke bare alle hans egne albums, men også mange af hans utallige protegé'ers albums til at køre i heavy rotation på mit stereoanlæg, og mit værelse var plastret til med Prince-plakater. Jeg mindes endda, at jeg skrev en længere skriftlig opgave om hans liv og musik i 8. klasse (min lærers kommentar var, at nu vidste han mere om Prince, end han nogensinde have ønsket at vide). 

Omkring 1990 skiltes Prince's og mine veje så småt, fordi han - i mine ører - ovenpå den sublime og eksperimenterence Lovesexy blev mere mainstream-poppet med Batman-soundtracket og alt det, og ja, så opdagede jeg grunge. Men fordi han var min første store musik-kærlighed, vil han altid have en særlig plads i mit musik-elskende hjerte, og da jeg så, at Mayte Garicia havde skrevet en bog om sin tid med Prince, måtte jeg derfor straks læse den - selvom det er lidt pinligt stadig at være en fan-girl i min alder.


The Most Beautiful af Mayte Garcia

Garcias bog er meget kærlig og sober og ikke en sleazy tell-all, som man måske kunne have håbet frygtet. Allermest giver den et utroligt interessant indblik i, hvordan livet formede sig backstage i den kæmpestore produktion, som en superstjernes liv er - særligt når de var eller skulle på tour. Man mærker tydeligt igennem hele bogen, at Mayte stadig har en stor kærlighed og loyalitet overfor sin eks-mand - selv når hun beskriver ham på en måde, der nok bedst kan karakteriseres som en perfektionistisk control freak (men det havde man vel egentlig en velbegrundet mistanke om at han var i forvejen). Hun fortæller også mange interessante ting om deres forhold - f.eks. om deres religion og spiritualitet, men også at hun ikke engang som hans kone fik hans telefonnummer, Prince ringede til hende, ikke omvendt - og så giver hun en helt forfærdelig og rørende beskrivelse af hendes graviditet og tiden efter deres søns fødsel (han døde kun en uge gammel), og den mildest talt forvirrende måde, deres forhold sluttede på. 

Efter at have læst bogen har jeg fået fornyet lyst til at dykke ned i Prince's musik. Og hvis man er bare den mindste smule interesseret i manden bag myten, kan denne velskrevne og rørende bog varmt anbefales. Og hey, drik lige noget lemonade til!

Lemonade (ca. 1 liter)
1½ dl. sukker
1½ dl. vand
1½ dl. citronsaft (fra ca. 3 citroner)
Ca. 7 dl. vand
Isterninger
Evt. lidt mynte til pynt

Hæld vand og sukker i en kasserolle og kog op til sukkeret er opløst. Lad denne sirup køle helt ned i køleskabet. Pres citronerne og bland saften i den helt kolde sirup. Bland ca. 7 dl. helt koldt vand i, men det er smag og behag, hvor stærk man vil have lemonden, så smag til efterhånden, som vandet blandes i. Server helt kold med isterninger og evt. lidt mynte til pynt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)