Gå videre til hovedindholdet

Grove burgerboller


Grillsæsonen er over os, selvom vejret desværre ikke helt følger trop. Og hvis man gerne vil gøre lidt ekstra ud af grill-tilbehøret kan jeg anbefale, at man tager sig tid til at bage sine egne burgerboller. Selvom det er mere besværligt, så er de bare bedre og meget mere spændende end dem, man kan købe i en pose i supermarkedet. Hvis man bager en ordentlig portion, kan de også fint fryses ned, og så bare tøes op næste gang menuen står på burger.

Opskriften er en videreudvikling af den, man kan finde i de herre Brdr. Prices dejlige kogebog "Prices diner" - dog med lidt mindre smør og mere groft mel end i deres version, men stadig med en "blød og venlig skorpe", som de så poetisk udtrykker det i bogen.


Grove burgerboller (ca. 8 stk)
25 g. gær
3 dl. mælk
200 g. grahamsmel
300 g. hvedemel + ekstra til udrulning
1 tsk salt
1 tsk sukker
25 g. blødt smør
1 æg
Evt. sesamfrø

Lun mælken i mikroovn eller en gryde til det er lillefingervarmt. Hæld mælken i en røreskål og opløs gæren heri. Tilsæt grahamsmel, salt, sukker og det meste af hvedemelet og rør eller ælt dejen godt igennem - ca. 8 min. Hvis dejen er meget klistret tilsættes det sidste hvedemel. Herefter røres eller æltes det bløde smør grundigt i, til det er helt opløst i dejen. 

Dejen hæver nu overdækket på et lunt sted i 1 time. Herefter deles dejen i 8 stykker, som formes til flade boller og efterhæver ½ time under et rent klæde på en bageplade med bagepapir på. 

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø. Bages 12-15 minutter. Hold øje med de ikke bliver for mørke.  

Når bollerne er kommet ud af ovnen, skal de køle af på en rist med et rent viskestykke over, så dampen gør dem bløde i stedet for sprøde.

Bollerne kan sagtens fryses og lunes igen ved en senere lejlighed.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...