Gå videre til hovedindholdet

Fredagsdrik: Krydret indisk chai

 
Selvom vi nu næsten skriver juli måned, er jeg gået hen og har fået ondt i halsen. Et sikkert tegn på, at det står slemt til er, at jeg midlertidligt har skiftet kaffen ud med te (chok!). 

En af mine yndlingsteer er indisk chai, men jeg har først for nylig blevet opmærksom på, at ordet chai ikke er navnet på en te-sort, men simpelthen betyder... te. Så når jeg har talt om chai-te, har jeg talt om te-te. Men det stopper nu!

Der findes jo utallige varianter af færdig købe-chai blandinger og chai-latte'r, men jeg synes, det er helt perfekt at lave teen selv, for så kan man skrue op og ned for de krydderier, man bedst kan lide. Man kan også vælge at lave en større portion end den jeg har angivet her. Så skal man enten gange ingredienserne op, eller man kan vælge at lade vandet trække lidt længere.

Det er selvfølgelig lidt tidskrævende at lave te på denne måde, men rigtig hyggeligt, og hele køkkenet kommer til at dufte af krydderier. Min yngste datter var henne ved gryden med krydderier, snusede dybt ind og udbrød saligt: "Aaarh, det dufter af jul!". Det smager dog ikke af jul overhovedet, synes jeg, men mildt og krydret. Og lindrende hvis man har ondt i halsen.


Chai (1 stort glas)
4 dl koldt vand
3 sorte peberkorn
2 kardemommekapsler
½ tsk hel fennikel
1 stang kanel
1 tsk hele kryddernelliker
1 cm frisk ingefær
3 tsk sort te, f.eks. darjeeling

 1 tsk sukker
2½ dl. mælk (jeg brugte minimælk)

 Hæld vand, peber, kardemomme, fennikel, kanel og kryddernelliker i en gryde og kog op. Lad blandingen simre i 5 minutter. Sluk for varmen og lad trække mindst 10 minutter. Skræl ingefæren og tilsæt den sammen med teen. Kog op igen og lad sire 5 minutter. Tilsæt mælken og varm op under omrøring, så mælken ikke brænder på. Hæld på glas og brug en lille si, så te og krydderier sies fra. Smag til med lidt sukker, og nyd teen rygende varm.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere