Gå videre til hovedindholdet

Hverdags-paella



Argh, så fik januar også ram på mig.

Jeg er blevet lagt ned af ondt i halsen, hovedpine og en let lille feber. Før det gik så galt, lavede jeg forleden denne dejlige spanske paella til min familie. Jeg kalder det en hverdags-paella, fordi der kun er nemme-at-få-fat-i ingredienser i, og så er den ret hurtigt lavet. Oveni kan man sagtens lave en tonse-stor portion, så der er til to dage. Den kan nemlig nemt varmes op i ovnen på anden-dagen.

God weekend derude - og god bedring til dem, der også er januar-sygdoms-ramte!
Hverdags-paella (6-8 pers.)
1 chorizo-pølse
Evt. lidt olivenolie
1 grøn peber
1 gul peber
1 rød peber
3 fed hvidløg
1 løg
300 g paella-ris
2 dl hvidvin (kan udelades - men det er da dumt)
7-8 dl grøntsagsbouillon
1 ds hakket tomat
2 dl ærter (optøede)
200 g rejer (optøede)
2 tsk paprika
Salt & peber

Til servering:
1 lille bundt frisk persille
1 citron

Skær chorizo-pølsen i skiver, der er knap 1 cm tykke. Varm en stor pande op og steg skiverne et par minutter på den tørre pande. Sørg for det bliver stegt på begge sider.

Skær imens grøn, gul og rød peber samt løget i tern. Hak hvidløgsfed fint.

Tag chorizo-skiverne op af panden, læg dem på en tallerken og stil til side til senere. Der skulle nu være en del fedtstof fra pølsen i panden, men ellers kan der suppleres med lidt olivenolie. Steg peberfrugt, hvidløg og løg i panden 3-4 min til løgene begynder at blive bløde. Kom risen i og rør rundt. Hæld vin i og derefter halvdelen af grøntsagsbouillonen. Lad simre 10 min. Rør rundt ind i mellem og hæld mere bouillon i, hvis paellaen er ved at tørre lidt ud. Fortsæt til risene er næsten mørre (15-20 min i alt).  

Kom de hakkede tomater og paprika ved, og lad simre til risene er præcis mørre (3-4 min). Smag til med salt og peber. Et minut inden servering kommes rejer, chorizo-skiver og ærter ved - de skal bare lige varmes igennem. 

Server med hakket persille og citronbåde.

¡Buen apetito!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...