Aglio e olio med citron og sprød oste-rasp

Så er der endnu en nem og klassisk pasta-ret på menuen. Retten hedder aglio e olio, hvilket betyder hvidløg og olie. Den er ikke specielt børne-venlig - ihvertfald ikke hvis man har smagsforskrækkede børn som mine - for der er både ansjoser, kapers, hvidløg og hvidvin i. Men mama mia, hvor er den god! Her er retten desuden peppet op med sprøde brødkrummer med ost, og det klæder retten virkelig godt med lidt knas. Der skal som nævnt også hvidvin i, og så kan man jo lige så godt nyde et glas af den, mens man spiser spaghettien - så totalt win-win.

Aglio e olio med citron og sprød osterasp (4 pers)
Oste-rasp
2-3 skiver tørt, hvidt brød
3-4 spsk olivenolie
1 dl revet Pecorino Romano (eller lign)
Salt & peber

Aglio e olio
500 g spaghetti
2 spsk olivenolie
2-3 ansjoser (kan udelades), skåret i mindre dele
4 fed hvidløg, finthakkede
3 spsk kapers
Skal & saft fra ½ øko citron
1 dl hvidvin
Lidt friskhakket persille

Start med osteraspen.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smuldr brødet og spred det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bland osten i. Hæld olien over og smuldr den godt ud i brødet med fingrene. Krydr med salt og peber og kom pladen i ovnen i ca. 10 min. Vend rundt i raspen undervejs og hold øje med at den ikke brænder på. Den skal være sprød men ikke for mørk.

Aglio e olio
Sæt vand med salt over til spaghettien. Kog spaghettien til den er ca. 1½ minut fra at være al dente.
Varm imens olien op i en pande, kon ansjoser i og rør rundt til de er opløst i den varme olie. Tilsæt de finthakkede hvidløg, og lad dem stege med et par minutter over medium varme. Kom også kapers, citronskal, saft og vin i og lad simre til spaghettien er næsten færdig. Tag spaghettien op med en hulske/pastaske, og kom den over i saucen med det vand, der hænger ved spaghettien. Lad simre til spaghettien er al dente.

Server straks med oste-raspen og lidt friskhakket persille.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog