Gå videre til hovedindholdet

Waldorf-inspireret salat med hindbær-dressing


Straight up, det her er bare en rigtig god salat.

Og det er ikke så underligt, for den er baseret på den over 100 år gamle salat-klassiker waldorf-salaten. Originalen stammer fra Waldorf hotellet i New York City og består traditionelt af æbler, bladselleri, vindruer og valnødder vendt i en mayonaise/creme fraiche/flødeskum-baseret dressing.

Jeg ELSKER waldorf-salat - men det er ikke lige en salat, man serverer hver dag, da den - med et amerikansk udtryk - er very rich (hvilket på dansk vil sige ret kalorie-tæt). 

Denne variation har en frisk og cremet hindbærdressing som erstatning for al mayonaisen, men minder mig stadig om waldorf salaten, da den er fuld af nødder, bladselleri og frugt. Den går både an som en frokost-salat, evt. med et brød til, men er også fin som tilbehør til aftensmaden. En super-hurtig og god salat.
Waldorf-inspireret salat med hindbær-dressing (4 pers. som tilbehør)
250 g blandet salat
2 pærer
2 stilke bladselleri
2 håndfulde vindruer
1 stor håndfuld saltede mandler (købte eller se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/12/saltede-mandler.html)

Hindbær-dressing:
½ dl olie
1 spsk eddike
1 tsk sød sennep (kan udelades)
1 tsk sukker eller honning
25 g hindbær, gerne fra frost
Salt & peber

Skær eller riv salaten i mindre stykker og anret i en skål. Skær pærerne i tern, bladsellerien i tynde skiver og vindruerne i halve. Drys over salaten sammen med de saltede mandler.

Alle ingredienserne til dressingen blendes og smages til med salt & peber.

Server straks.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig