Gå videre til hovedindholdet

Bircher muesli


Bircher muesli er en kold havregrød, der ikke koges, men istedet står på køl og og trækker natten over. Det er meget mere lækkert, end det lige umiddelbart lyder!

Bircher muesli blev udviklet i 1890'erne af den schweiziske læge Maximilian Bircher-Benner, der ønskede, at patienterne skulle have mulighed for at få en god og sund morgenmad, mens de var indlagt på hospitalet (noget man godt kunne ønske sig blev bedre for nutidens patienter også).

I den originale version blev havregryn blandet med mælk, revet æble og citronsaft, som så trak natten over, og om morgenen blev grøden så blandet med yoghurt og masser af frisk frugt og nødder. Og det er jo ikke fordi det er en uoverkommelig opgave at røre de få ting sammen om aftenen, før man går til ro, men min version af bircher mueslien er altså endnu nemmere og faktisk også endnu mere blød og cremet, fordi der i stedet for komælk bruges mandelmælk, som lige er anelse tykkere end almindelig mælk og har en dejlig nøddesmag (selvsagt).

I denne version har jeg drysset chiafrø, poppede quinoa, sprøde vindruer og æbler på grøden, men man kan slippe afsted med at putte snart sagt hvad som helst ovenpå den. Det smager f.eks. dejligt at hælde lidt flydende honning på, friske bær, tørret frugt, frø, kerner eller hakkede nødder. Det er også lækkert med pærer, bananer eller nektariner i skiver eller tern. Min yngste kan godt lide at komme lidt peanut butter i eller drysse lidt kokosmel ovenpå. Man kan kort sagt variere grøden i det uendelige, og den er en skøn start på dagen!
Bircher muesli (2 pers)
Grød
3 dl fintvalsede havregryn
4½ dl mandelmælk
½ tsk vanillesukker
1 tsk kanel
1 nip fint salt

Toppings, f.eks.
Chiafrø
Poppede quinoa
½ æble
Vindruer
Skovsyre

Rør alle ingredienserne til grøden godt sammen i en skål, smag evt. til med lidt mere kanel og salt. Dæk til med husholdningsfilm og lad stå på køl natten over.

Om morgnen røres den kolde grød igennem, anrettes i to skåle og pyntes med forskellige toppings. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig