Gå videre til hovedindholdet

Påske-gul smoothie med citron og ingefær


Så er det lige om lidt påske.

Jeg er netop kommet hjem fra en skøn smuttur til Malmø med en god veninde (mere herom i næste indlæg), men har ikke rigtig påskeferie før på torsdag. Jeg er - ligesom alle andre - blevet en smule snottet, og så er sådan en påskegul smoothie med citron og ingefær en dejlig drik, der både smager godt og lindrer. Gurkemejen er mest tilsat pga den fine gule farve den giver og kan sagtens udelades.
Påske-gul smoothie med citron og ingefær (2 pers)
2,5 dl yoghurt naturel
2 dl koldt vand
3 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
Skal og saft fra 1 øko-citron
1 cm friskrevet ingefær
½ tsk gurkemeje (kan udelades; mest for farvens skyld)
Evt. isterninger

Kom alle ingredienserne på nær isterningerne i en blender og blend til en helt glat drik. Hæld i to glas gennem en sigte (så citronskal og ingefær-stykker sigtes fra). Server straks - evt. med isterninger.

Kommentarer

  1. Uh det lyder godt.
    river dubare ingefæren groft på et rivejern eller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er bare en superlækker og frisk smoothie. Ja, jeg river bare ingefæren på et rivejern, men eftersom den også blendes og sies, kommer det sig ikke så nøje. Tak fordi du læser med:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og sæt

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b