Mint julep er egentlig en rigtig sommerfrisker, men den smager faktisk året rundt og er virkelig nem at bikse sammen.
Drinken stammer fra sydstaterne, og opskriften er over 200 år gammel. Den forbindes især med Kentucky Derby'et, hvor den serveres i en lind strøm til de mange tilskuere til hestevæddeløbet.
Mint julep (1 stk)
8-10 blade frisk mynte1 del simpel sirup (sukker og vand kogt op i forholdet 1:1 og afkølet)
2 dele bourbon (eller til nøds god whiskey)
En masse isterninger/knust is
Evt. lidt mynte til pynt
Kom siruppen i et glas og put mynten heri. Mos mynten lidt ud i siruppen med en ske eller en muddler.
Fyld glasset helt op med isterninger og hæld til slut bourbon i. Rør om og nyd straks.
Kommentarer
Send en kommentar