Gå videre til hovedindholdet

Pastasalat med pesto alla genovese



For os, der ikke frygter kulhudrater, er her en utroligt nem, hurtig og lækker sensommer hverdagsret. Faktisk er den så nem og klassisk, at jeg blev helt i tvivl om, jeg overhovedet skulle dele den her på bloggen, men jeg blev enig med mig selv om, at netop fordi det er en klassiker, kan den nemt gå i glemmebogen, og det fortjener den bestemt ikke. Som min yngste datter så smukt udtrykte det, da vi spiste pastasalaten til aftensmad: "Jeg havde helt glemt, at det her er min yndlingsret". Ah, bless her heart❤️ 

Man kan efterhånden købe sig til virkelig god pesto i dagligvarebutikkerne, men hjemmelavet smager bare bedst og er så ligetil at lave. Retten er desuden nem at lave til mange personer, hvis man bare ganger ingredienserne lidt op, og så kan den laves i god tid og holde sig fint i køleskabet. Blandt andet pga. pestoen smager pastasalaten dog bedst ved rumtemperatur, så hvis den har været på køl, skal den lige temperere ½ times tid ved stuetemperatur inden servering. Opskriften herunder giver en stor portion til 4-5 mennesker - og hvis man spæder til med lidt brød, kan man være heldig, at der måske også er en rest til madpakken dagen efter.
Nem pastasalat med pesto alla genovese (4-5 pers)
400 g pasta (f.eks. strozzapretti (som på billederne her), rotini (pastaskruer) eller farfalle (sommerfuglepasta)
Semi-dried cherrytomater i olie, drænede
Gode sorte oliven, f.eks. kalamon
Frisk mozzerella

 Pesto alla Genovese
Et stort bundt frisk basilikum
30 g pinjekerner
½-1 fed hvidløg, grofthakket (afhængig af hvor glad du er for hvidløg)
100 g revet parmesan eller pecorino
½-1 dl god jonfru olivenolie
Salt

Instruktioner:
Kog pastaen al dente i en stor gryde med godt saltet vand. Dræn pastaen og lad den køle af til rumtemperatur.

 Til pestoen ristes pinjekernerne på en tør pande i 4-5 minutter ved middel varme, til de har taget en smule farve. Tag dem af panden, og lad dem køle lidt af. Tag knap halvdelen fra til at drysse over den færdige pastasalat.

 Kom resterende pinjekerner, parmesan og hvidløg i en food processer/minihakker (eller lignende) og blend i ½ minuts tid til en grov masse. Kom basilikumblade i og et godt dryp olie og blend igen. Tilsæt olie indtil den ønskede konsistens er opnået - pestoen skal være noget lind for at kunne dække pastaen. Smag til med salt. Pestoen må gerne smage lidt kraftigt, for den skal jo spredes ud over en masse pasta.

 Kom pastaen i en stor skål og bland godt med pestoen. Bland drænede tomater, mozzerellakugler/stykker og oliven i. 

Drys med ristede pinjekerner og server med et godt brød.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere