Gå videre til hovedindholdet

Vietnamesisk iskaffe-is



Vi er nået til sidste del af kaffe-opskrifterne i denne omgang, og vi slutter med et brag, if I do say so myself. 

Det her nemlig er en kaffe-is, der smager fabelagtigt, ikke krystalliserer, skal fryses direkte i fryseren uden brug af en ismaskine og i det hele taget laves med en latterligt nem opskrift med ganske få ingredienser

Opskriften er inspireret af vietnamesisk iskaffe (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/vietnamesisk-is-kaffe.html), hvor man søder stærk kaffe med kondenseret mælk. Kondenseret mælk på dåse er en af de der ting, der først er dukket op i butikkerne indenfor de sidste år, men efterhånden kan fås de fleste steder. De står gerne omkring bage-tingene sammen med krymmel, chokoladesauce, osv. (som man jo så lige så godt kan købe lidt af som tilbehør til isen, når man nu er der).

Jeg har (endnu) ikke prøvet at lave denne is med andre smagsvarianter end kaffe, men er sikker på, den også vil være fantastisk i alle mulige andre variationer: Med vanilje, med bær, med chokolade, med nødder, med karamel. Yum!
Vietnamesisk iskaffe-is (knap og nap 1 liter)
2 spsk instant espressopulver
2,5 dl piskefløde
1 ds kondenseret mælk (ca 400 g)
1 tsk vanilleessens (til nøds 1 tsk vanillesukker)
1 spsk ahornsirup (kan udelades)
Evt lidt chokoladekugler eller lign. til pynt

Instruktioner:
Kom espressopulveret i en skål, og opløs det helt i lidt af fløden. Kom resten af fløden i og bland godt. Kom kondenseret mælk og vanilleessens i - bland og smag om der skal lidt ahornsirup i til at søde yderligere. 

Pisk blandingen med en elpisker i 3-4 min til den er let og luftig. Hvis du har god tid, kan du nu lade blandingen køle af i køleskabet en times tid. Ellers beklædes en lille form (med plads til ca. 1 liter) med bagepapir, og isblandingen kommes direkte heri.

Stilles i fryseren mindst 6 timer - eller indtil den er frosset. Vil man pynte med chokoladekugler, skal man lige vente et par timer eller tre med at komme dem på, til isen er stivnet en smule, så de ikke synker til bunds.

Isen er ret medgørlig og bliver ikke meget hård, men tag den ikke ud af fryseren før ca. 5 minutter før, den skal spises, så er den perfekt blød til at skære/scoope i. 

Kommentarer

  1. Den blev ikke særligt tyk ved piskning....

    SvarSlet
  2. Skal lidt af piskefløden varmes lidt op, så pulveret kan opløses deri?

    SvarSlet
  3. Kan den ikke med fordel fryses i ismaskine

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...