Gå videre til hovedindholdet

Bibimbap: Koreansk comfort food



Da min mand og jeg var i Sverige i efterårsferien (oh, those were the days!), spiste vi bl.a. på en rigtig fin, lille sushi restaurant, der lå lige om hjørnet fra vores hotel. Netop som vi var ved at bestille vores mad, fik manden, der sad ved bordet ved siden af os, serveret en stor skålfuld grøntsager og kød med et perfekt spejlet spejlæg ovenpå, og jeg fik mulighed for at udtale ordene: "I'll have what he's having" (bare på dansk/svensk självklart).

Det, han fik, viste sig at være retten bibimbap. Og, nej, det er ikke et navn, jeg bare finder på. Det hedder retten ægte, og det skulle efter sigende betyde "blandede ris". Retten stammer fra Korea og kan vel nærmest kaldes det koreanske svar på biksemad, som man kan lave, når man skal have ryddet op i grøntsagsskuffen. Retten falder i høj grad også ind under kategorien comfort food med dens nærende og varmende blanding af grøntsager, ris, kød og æg. Jeg lavede retten, da vi kom hjem, og den var både nem at lave OG et stort hit hos store såvel som små. 

Bibimbap (4 pers.)
400 g. hakket oksekød
2 fed knust/finthakket hvidløg
Lidt smagsneutral olie
1 spsk soyasauce
1 spsk sesamolie
1 spsk sukker
Salt og peber

1 broccoli
2 gulerødder
½ agurk
Et par håndfulde bønnespirer
2 fed knust/finthakket hvidløg
Lidt smagsneutral olie

4 æg
Lidt smør eller smagsneutral olie

2½ dl basmati-ris

Herudover:
Soya
Chilisauce

Kog risen efter anbefalingerne på pakken (jeg plejer at hælde 2½ dl. skyllet ris i 6 dl. kold, saltet vand i en gryde, lade det koge op og derefter simre 15 min. under låg, slukke for varmen og lade risen stå og trække under låg til resten af maden er klar).

Rens/skræl broccoli og gulerødder og skær i mundrette bidder. Varm lidt olie i en pande og steg hvidløg ved middelvarme et par minutter. Kom herefter gulerødder og broccoli i panden og steg for middelhøj varme til grøntsagerne er gennemvarmede, men stadig ret faste. Kom i en skål og stil til side.

Skær agurken i mundrette bidder, kom i en skål og stil til stede. 

Varm igen lidt olie i panden og steg hvidløg et par minutter heri. Kom så kødet i og brun det over relativt høj varme (kød skal stege, ikke koge, har jeg lært). Når al kødet er brunet kommes de øvrige ingredienser i (soya, sesamolie og lidt sukker) og der steges videre 1-2 minutter. Smag til med salt og peber. Tag kødet af varmen og stil til side.

Steg fire spejlæg. Hvis man vil have en blød blomme, kan man stege æggene lidt hårdt og så undlade at vende dem og tage dem af så snart al æggehviden er stivnet.

Anret i fire skåle: Først grøntsager, inkl. bønnespirer, så ris, dernæst kød og til sidst spejlægget. Server straks med soya og chilisauce.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...