Spaghetti i cremet valnøddesauce med bagte hvidløg - og en boganbefaling

En middags-ret og en bog-anbefaling. 

Hmm, en bog-anbefaling, ja, men jeg havde faktisk mareridt flere gange, mens jeg læste denne bog, og jeg plejer ellers aldrig at have onde drømmer eller i det hele taget kunne huske, hvad jeg drømmer. Så det er altså en rimeligt barsk sag. 

Bogen, jeg taler om, hedder "The Son" (på dansk "Sønner") og er skrevet af Philipp Meyer. Det er en stort anlagt fortælling - en familie-saga, bør man vel kalde det - som følger familien McCollough over flere generationer fra 1849 til 2012. Bogen foregår i Texas, tæt på den mexikanske grænse. Man følger dels Eli McCollough i 1850'ernes vilde vest. Da han er en stor dreng, bliver det meste af hans familie på brutal vis slået ihjel af Commanche-indianere, som dog imponeres af hans udholdenhed og adopterer ham i deres stamme. Derudover følger man Elis søn, Peter, som er gjort af et andet og meget mere følsomt stof end sin far, og hele hans liv præges af en brutal, tragisk og uretfærdig begivenhed begået mod deres mexikanske naboer. Familien McCollough kommer til penge pga. oliefund, og man følger endelig også Elis oldebarn, Jeanne, der til sin store fortrydelse som kvinde ikke nyder den samme respekt og samme rettigheder som mændene.

Bogen lægger benhårdt ud, den er velskrevet og nuanceret i sine personportrætter, og man springer frem og tilbage i tiden mellem de tre hovedpersoner, så man hele tiden holdes nysgerrig overfor, hvad der mon nu sker. Jeg var fanget fra starten, men lige over midten, synes jeg, bogen tabte pusten lidt og kørte vel rigeligt rundt i de samme temaer. Det er dog helt sikkert værd at hænge på til den bitre (!) ende, for mod slutningen, sker der ting og sager, og der er endda et rigtig fint twist til sidst.

Bogen er lige kommet som tv-serie, og den skal jeg helt sikkert se (men nok ikke lige før sengetid). Link til trailer her:

http://www.imdb.com/title/tt3839822/

Dagens ret har intet med det vilde vesten at gøre. Snarere er den italiensk inspireret og sådan en simpel, go-to aftensmad til de dage, hvor man bare har haft alt, alt for travlt til at (gide) lave aftensmad. Jeg lavede den første gang en aften, da vi lige var kommet hjem fra ferie og ikke rigtig havde noget i køkkenskabene andet end spaghetti og nødder. Det er måske ikke den sundeste, mest grøntsagsfyldte ret, man kan servere, men jeg synes, at retten opvejer dette faktum ved at være lynhurtig at lave og smage drøngodt - især med et godt glas vin til. Opskriften er en videreudvikling af den pasta-ret man finder i Sif Orellanas fantastiske kogebog "Guld i gryden" (hey, endnu en boganbefaling!).

Buon appetito!

Spaghetti i cremet valnøddesauce (3-4 pers)
1 helt hvidløg
25 g pinjekerner + 25 g. til drys
150 g valnødder
125 g. mascarpone (eller 1 dl fløde)
400 g. fuldkorsspaghetti

Frisk basilikum
Soltørrede tomater i olie
Parmesan

Tænd ovnen på 150 grader og læg det hele hvidløg ind i ovnen i 20 min til det er helt blødt.

Rist pinjekerner og valnødder på en tør pande til pinjekernerne har taget lidt farve. Tag dem af varmen, tag nogle af pinjekernerne fra til drys, og blend resten af pinjekernerne og valnødderne i en foodprocessor til de ligner rasp. Kom dem tilbage i panden og stil til side.

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Når pastaen er næsten færdigkogt, kommes mascarponen i nødde-blandingen. Skær toppen af hvidløget og pres den helt bløde hvidløgsmasse ned i panden også (uden at hvidløgs-skrællen kommer med). Rør sammen og kom gerne lidt spaghetti-vand i, til saucen har en god blød konsistens. 

Hæld vandet fra spaghettien og bland den godt sammen med saucen. Server straks med basilikum, soltørrede tomater, ristede pinjekerner og parmesan.