Gå videre til hovedindholdet

Triple-green greenie - og en boganmeldelse

Nu er mørket for alvor begyndt at sætte ind om morgenen og aftenen, og for at forebygge præ-vinter depression er man (hvis man er mig) nødt til at 1) spise godt og 2) læse nogle gode og tykke bøger. Jeg er lige blevet færdig med den canadiske forfatter Margaret Atwoods seneste bog "The heart goes last" (jeg kan ikke lige se, at den er oversat til dansk, men den er nemt læst på engelsk og ellers er en dansk oversættelse sikkert lige på trapperne). Jeg har været stor Atwood-fan, siden jeg som ung, letpåvirkelig teenanger læste "Cat's Eye" - en fantastisk velskrevet roman om et kompliceret venskab mellem to teenagepiger. Især Atwoods romaner "The Handmaid's Tale" og "The Blind Assassin" er favoritter, men mange af hendes novellesamlinger er også fantastiske, og jeg har altid kæmpe forventninger, når jeg går igang med en Atwood-bog.

"The heart goes last" følger parret Stan og Charmaine i en nær fremtid i USA, efter et totalt socialt  og økonomisk sammenbrud. I starten af bogen har de begge mistet deres job og er derfor tvunget til at bo i deres bil i konstant frygt for hærgende bander. De springer derfor straks til, da de får mulighed for at blive en del af Positron projektet. Projektet lover alle et arbejde og et hus at bo i, men (for selvfølgelig er der et men) når man først er inde, kan man ikke komme ud igen. Og så tror jeg ikke, jeg skal afsløre mere. Måske blot, at hvis noget virker for godt til at være sandt i en Atwood bog, så er det, fordi det er det.

"The heart goes last" er bestemt en underholdende og tankevækkende bog, men den kommer slet ikke ind under huden på mig på samme måde som nogle af Atwoods tidligere bøger. Stan og Charmaine er sympatiske figurer, og en dystopisk fremtid virker som en temmelig relevant ting at udforske i en roman. Men det hele kører ligesom af sporet og bliver mere fjollet end farligt, og bogen går ikke rigtigt i dybden med de ellers ret interessante emner, den bringer på banen (Hvad er fri vilje? Skal man opgive sin frihed for tryghed?). Når det er sagt, kan bogen alligevel anbefales, for som altid med Atwood er alting enormt velskrevet, og jeg var godt underholdt bogen igennem. 

Dagens ret er også god her i efterårsmørket: Det er en grøn smoothie/greenie fuld af gode vitaminer til at modstå alle de forkølelses-baktusser, der er begyndt at drøne rundt i luften. Derudover smager den godt og er ret mættende. Et fint, grønt mellemmåltid.
Triple green greenie (1 stk)
3 dl mandelmælk
1 moden avocado
2-3 bukketter frossen broccoli (ca. 25 g)
1 frossen banan i stykker
25 g frossen spinat (eller grønkål)
2 dadler uden sten (kan udelades for en mindre sød greenie)

Topping:
Chia frø
Afskallede hampefrø

Kom alle ingredienser i en blender og blend godt. Tilsæt mere mandelmælk, hvis du ønsker en mere flydende greenie. Hvis du føler dig ekstra sund, kan du toppe af med et drys chiafrø og hampefrø.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...