Gå videre til hovedindholdet

Triple-green greenie - og en boganmeldelse

Nu er mørket for alvor begyndt at sætte ind om morgenen og aftenen, og for at forebygge præ-vinter depression er man (hvis man er mig) nødt til at 1) spise godt og 2) læse nogle gode og tykke bøger. Jeg er lige blevet færdig med den canadiske forfatter Margaret Atwoods seneste bog "The heart goes last" (jeg kan ikke lige se, at den er oversat til dansk, men den er nemt læst på engelsk og ellers er en dansk oversættelse sikkert lige på trapperne). Jeg har været stor Atwood-fan, siden jeg som ung, letpåvirkelig teenanger læste "Cat's Eye" - en fantastisk velskrevet roman om et kompliceret venskab mellem to teenagepiger. Især Atwoods romaner "The Handmaid's Tale" og "The Blind Assassin" er favoritter, men mange af hendes novellesamlinger er også fantastiske, og jeg har altid kæmpe forventninger, når jeg går igang med en Atwood-bog.

"The heart goes last" følger parret Stan og Charmaine i en nær fremtid i USA, efter et totalt socialt  og økonomisk sammenbrud. I starten af bogen har de begge mistet deres job og er derfor tvunget til at bo i deres bil i konstant frygt for hærgende bander. De springer derfor straks til, da de får mulighed for at blive en del af Positron projektet. Projektet lover alle et arbejde og et hus at bo i, men (for selvfølgelig er der et men) når man først er inde, kan man ikke komme ud igen. Og så tror jeg ikke, jeg skal afsløre mere. Måske blot, at hvis noget virker for godt til at være sandt i en Atwood bog, så er det, fordi det er det.

"The heart goes last" er bestemt en underholdende og tankevækkende bog, men den kommer slet ikke ind under huden på mig på samme måde som nogle af Atwoods tidligere bøger. Stan og Charmaine er sympatiske figurer, og en dystopisk fremtid virker som en temmelig relevant ting at udforske i en roman. Men det hele kører ligesom af sporet og bliver mere fjollet end farligt, og bogen går ikke rigtigt i dybden med de ellers ret interessante emner, den bringer på banen (Hvad er fri vilje? Skal man opgive sin frihed for tryghed?). Når det er sagt, kan bogen alligevel anbefales, for som altid med Atwood er alting enormt velskrevet, og jeg var godt underholdt bogen igennem. 

Dagens ret er også god her i efterårsmørket: Det er en grøn smoothie/greenie fuld af gode vitaminer til at modstå alle de forkølelses-baktusser, der er begyndt at drøne rundt i luften. Derudover smager den godt og er ret mættende. Et fint, grønt mellemmåltid.
Triple green greenie (1 stk)
3 dl mandelmælk
1 moden avocado
2-3 bukketter frossen broccoli (ca. 25 g)
1 frossen banan i stykker
25 g frossen spinat (eller grønkål)
2 dadler uden sten (kan udelades for en mindre sød greenie)

Topping:
Chia frø
Afskallede hampefrø

Kom alle ingredienser i en blender og blend godt. Tilsæt mere mandelmælk, hvis du ønsker en mere flydende greenie. Hvis du føler dig ekstra sund, kan du toppe af med et drys chiafrø og hampefrø.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)