Gå videre til hovedindholdet

Ceasar salad m. penne, avocado & buttermilk chicken



For sulen, så satte hverdagen da lige ind igen!

Det har heldigvis været en dejlig og afslappende ferie, men der har da slet ikke været tid til stille og roligt at komme op i gear igen på arbejde - det har været lige på og hårdt. Og når det er sådan, synes jeg, det er ekstra dejligt at få noget god aftensmad, som for eksempel ceasar salad.

Ceasar salad er min yndlingssalat. Den er fuld af smag og knas, og oveni købet så vækker denne salat også ferieminder hos mig, fordi jeg fik mit livs bedste ceasar salad for over ti år siden i San Fransisco, som jeg besøgte med min mand, mens vi stadig var (relativt) nyforelskede. Og sådan er det jo med mad - ligesom med dufte - at nogle retter bare minder én om bestemte oplevelser, som giver maden en ekstra dimension.

Ceasar salad er i princippet en meget simpel salat kun bestående af romaine-salat, croutoner, parmesan og en god dressing. I denne udgave har jeg lavet den lidt mere aftensmads-venlig ved at tilsætte penne og avocado og kylling, som er blevet ektra forkælet ved at hænge ud i en kærnemælksmarinade. Det gør den ekstra mør og smagfuld, men er man i tidsnød, kan man selvfølgelig bare stege den, som den er med lidt salt og peber.

Ceasar salad m. penne, avovado & buttermilk chicken (2 pers)
Salat:
2 kyllingebryster
1½ dl kærnemælk
Saft af ½ citron
Lidt frisk timian, salt og peber
Lidt olivenolie til stegning

100 g. penne
1 moden avocado

½ romainesalat
Lidt frisk timian

2-3 skiver tørt surdejsbrød (eller færdigtlavede croutoner)
Olivenolie
Salt

Høvlet parmesan

Dressing:
3/4 dl god mayonaise
½ dl kærnemælk
1 fed hvidløg i mindre skiver
1-2 ansjosfileter
1 spsk citronsaft
25 g. revet parmesan
Salt & peber

Kylling:
Bland kærnemælk, citronsaft, salt, peber og timian i en dybtallerken og vend kyllingebrysterne heri, så de er helt dækkede. Dæk med husholdningsfilm og stil på køl i mindst ½ time eller natten over (op til 24 timer).

Kog pennene i saltet vand i ca. 10 min, eller til de er al dente. Lad køle af.

Skær eller riv surdejsbrødet i mindre stykker og rist det i lidt olivenolie på en middelvarm pande til de små croutoner er helt sprøde. Drys lidt salt over, kom i en skål og stil til side. Skal endelig ikke dækkes til, da croutonerne så bliver bløde.

Vask salaten og riv eller skær den i mindre stykker. Skræl avocadoen og skær den i skiver.

Tag kyllingebrysterne op af marinaden og steg dem i en pande med lidt olivenolie ved middelhøj varme til de er præcis gennemstegte. Lad afkøle lidt før de skæres i skiver.

Blend alle ingredienserne til dressingen til de er helt integrerede og smag til med salt og peber.

Anret salaten på to tallerkner: Først penne, dernæst salat, avocado og kylling. Drys rundhåndet med croutoner og parmesanflager og server med dressingen on the side. Enjoy!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...