Gå videre til hovedindholdet

Hot white russian

Efteråret var engang min yndlings-årstid, Den betød mørke hygge-aftner, smukke farver på træerne, blæst og en dejlig friskhed i luften. Men så fik jeg børn. Og de børn jeg fik, lagde sig syge, så snart kalenderen sagde oktober. Hvis der var en baktusse i luften, fangede de den; hvis de blev snottede, førte det helt sikkert også til en gang mellemørebetændelse (hvis ikke også lungebetændelse), og hvis der var omgangssyge i børnehaven, ja, så kunne vi lige så godt finde spandene frem og gøre os klar til en hård nat. Havde vi levet i 1920'erne, havde pigerne været oplagte kandidater til ophold på svagbørnskoloni. Der har været efterår og vintre, hvor min mand og jeg har spurgt os selv om, hvorfor vi overhovedet gad at betale for deres institutions-pladser - for de opholdt sig ærligt talt mere hjemme i sengen end i børnehaven. 

Efterhånden som pigerne er blevet større (de er 8 og snart 7 nu) er det blevet meget, meget bedre, men jeg imødeser nu altid efteråret med en vist frygt og bæven og tager ligesom min indre rustning på i forventning om de søvnløse nætter, der måtte komme.

Hvorom alting er, kalder den her årstid og denne type vejr på en dejlig varm drik, og selvom drikken på billedet måske mest af alt ligner en kop varm kakao, så er det en varm udgave af en white russian og dermed en meget voksen drik med både kaffe, kahlua og vodka toppet med blødt flødeskum og et drys kakao. Perfekt til en indendørs hyggestund, mens blæsten river og rusker udenfor.

Hot white russian (1 stk.)
1 kop nybrygget varm kaffe
½ dl kahlua eller baileys
2 spsk vodka
Lidt friskpisket flødeskum
Et lille drys kakaopulver
Her også pyntet med lidt skovsyre

Kom kaffe, kahlua/baileys og vodka i en kasserolle og varm godt igennem (vær dog forsigtig - det må ikke koge). Hæld drikken i en kop og top med flødeskum. Sæt dig i dit yndlingshjørne af sofaen, evt. med et mormortæppe om benene, og nyd drikken, mens du ser din yndlingsserie.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)