Gå videre til hovedindholdet

Mulligatawny suppe


Jeg fortsætter mit korstog mod halloween, men føler mig noget ensom i min kamp. Alle andre synes at nyde de rå mængder edderkoppespind af vat, pølsehorn i forklædning som afskårne fingre, og at det er socialt acceptabelt at skræmme livet af andre. Det er jo ikke sjovt. Oh, don't get me started.

Nej, jeg synes langt hellere, at vi skulle importere den hinduistiske lysfest Diwali, som også typisk falder i oktober. Diwali fejres med masser af lys og blomster, som skal symbolisere det godes sejr over det onde og håb for menneskeheden. Det er da virkelig noget, vi kunne have brug for for tiden. Jeg læste engang et interview med Lise Nørregaard (i Ud&Se, tror jeg, det var), hvor hun fortalte, at hendes erfaring er, at mennesker altid har syntes, verden var af lave og tæt på at gå under: Så var det nazisterne, så var det russerne, så var det terroristerne. Så jeg tænker på, om det bare er, fordi, at vi er smack in the middle af det, at det virker, som om verden de senere år bare er blevet endnu mere nuts og ond, end den altid har været?

Og sådan kan et indslag, der handler om en hinduistisk lysfest ende med at handle om en 100-årig dansk forfatter.

Hvorom alting er, så står dagens ret i Diwalis tegn. Retten er den indiske suppe mulligatawny, som er ikke stærk, men skønt krydret og passer perfekt til en blæsende oktober-dag i efterårs-Danmark. Mulligatawny betyder "peber suppe" - og så er det dejligt at sige: "Molligatååårni". Jeg siger det ihvertfald så tit, jeg kan, når jeg har lavet sådan en omgang: "Så er der mulligatawny - kom og spis!", "Smager din mulligatawny godt?", "Skal du have mere Mulligatawny?", etc ad infinitum. Prøv selv!
Mulligatawny (2 pers)
25 g. ghee (klaret smør) eller smør
1 løg
2 fed hvidløg
2 cm skrællet frisk ingefær
1 tsk god karry
1 tsk tørret koriander
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk kardemomme
1 tsk gurkemeje
2 gulerødder
1 skrællet æble uden kernehus
1 dl røde linser
1 ds hakket tomat
2½ dl grøntsagsbouillon
1 ds kokosmælk
Salt & peber

Til servering:
Hakket persille
Cashewnødder

Hak løget groft. Hak ingefær og hvidløg fint. Smelt smørret/ghee'en i en stor gryde og kom løg, hvidløg og ingefær i sammen med alle de andre krydderier. Lad stege ved middelvarme et par minutter til løgene er gennemsigtige.

Skræl imens gulerødderne og æblet, og skær dem i mindre stykker. Kom i løg-blandingen og lad stege et minuts tid. 

Kom hakkede tomater og bouillon i, og bring i kog. Tilsæt herefter de røde linser og lad retten simre 20 minutter eller til linserne er helt møre. Tag suppen af varmen og blend den helt glat med en stavblender (pas på ikke at sprøjte varm suppe på dig selv på dette stadie - siger jeg af bitter erfaring). 

Kom kokosmælken i suppen og varm den kort igennem på komfuret. Smag til med salt og peber og server med hakket persille, cashewnødder og lune naan.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)