Gå videre til hovedindholdet

Burrito bowl


Så var den vinterferie da lige pludselig gået.

Nu bliver det hverdag igen - men det er også fint nok, for jeg er heldigvis for det meste ret glad for min hverdag.

Hverdag betyder dog også, at det er madpakke-tid igen, og mens resten af min lille familie lever fint med rugbrødsmadder, lidt frugt og grønt til frokost, så er det jo slet, slet ikke fint nok til mig. Jeg har enten en aftensmads-rest med på arbejde eller - når jeg orker det - laver jeg en salat at tage med. 

En burrito bowl er en kold salat-udgave af burrito'en, dog uden tortilla, og det er en totalt luksus-frokost med alle de gode tex-mex smage samlet i salaten. Hvis man virkelig skal være god ved sig selv, knuser man lige lidt nachos og drysser ud over, men salaten smager også godt i sin mere lødige udgave uden nachos.
Burrito bowl (2-3 pers)
2 dl brun ris

1 kyllingebryst
1 stor spsk taco-krydderi (købt eller hjemmelavet: Bland 1 tsk spidskommen, 1 tsk koriander, 1 tsk paprika, 1 tsk oregano og 1 tsk chili)
Salt & peber
Olivenolie


1 ds kidneybønner, drænet
1 lille ds majs, drænet
1 avocado
Lidt revet cheddar ost

Pico de gallo:
2 tomater
½ lille rødløg
½ lime
1 nip chili
2 spsk olivenolie
Salt & peber

Lidt frisk koriander eller mynte
1 skive lime
Lidt creme fraiche
Salt & peber

Kog risen efter anvisningen på pakken og afkøl (eller endnu bedre: Brug en rest ris fra aftensmaden).

Drys taco-krydderi og salt og peber over kyllingestykket og steg det i lidt olie til den er lige præcis gennemstegt. Stil til side.

Til pico de gallo'en skæres rødløg og tomater i små tern og kommes i en lille skål. Dryp med olie og limesaft, og smag til med chili, salt og peber.


Skær kyllingen og avocadoen i skiver. 

Anret risen i en madkasse eller på en tallerken og læg lidt kylling, avocado, kidneybønner, revet ost, pico de gallo, majs og creme fraiche. Top med lidt koriander eller mynte samt en skive lime.

Når salaten skal spises, blandes det hele bare sammen. Men som anretning ser det nu pænest ud, når tingene er lidt adskilte. ¡Buen apetito, amigos!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...