Gå videre til hovedindholdet

Cacio e pepe



Aftensmad bliver ikke ret meget nemmere end den italienske spaghetti-ret cacio e pepe, der stort set kun består af spaghetti, peber og ost ("Cacio e pepe" betyder da netop også "ost og peber").

Det er tiltrængt med nemme aftensmåltider, når man har syge børn. Vi har indtil videre (7-9-13, knock on wood) været relativt forskånede over denne vinter, hvor vores to piger slet ikke har været syge hverken nær så ofte eller nær så længe som de foregående vintre. Men helt slippe skulle vi ikke, så nu ligger den yngste inde på sofaen med feberblanke øjne, fjernbetjeningen i hånden og et håndklæde over skulderen, fordi der på det nærmeste tapløber puds ud af øret på hende. 

Det er heldigvis blevet meget nemmere at passe syge børn nu, hvor de er så store, at de selv kan sige, hvor det gør ondt, og hvad de vil have at drikke, osv. Jeg synes, det var forfærdeligt, da de var babyer, og man var oppe med små grådopløste, overtrætte krapyler den halve (og nogle gange hele) nat, uden at kunne spørge dem om, hvor det gjorde ondt eller forklare dem, at det nok skulle gå over igen. 

Hvis andre skulle være ramt af børnesygdom, kan denne ret anbefales som et meget overskueligt og hurtigt alternativ til den pizza, man ellers var kørt ned efter, når sygdommen hærger i hytten. Derudover synes jeg, cacio e pepe smager helt fantastisk med den bløde ostesauce og den skarpe sort peber. Tak til Rom - hvor retten stammer fra - for endnu et hverdags- og "Barnets første sygedags"-madhit. Buon appetito og god bedring!

Cacio e pepe (2 prs.)
200 g god spaghetti
Lidt salt
3 spsk god olivenolie
1 lille spsk hel sort peber i en peberkværn
1 dl revet pecorino +1 dl revet parmesan (eller 2 dl revet pecorino i alt) + lidt ekstra til at drysse med
Evt salt og ekstra peber

Kom olivenolien i en stor pande. Kværn peberet i. Peberet skal helt være groft og friskt kværnet. Varm olivenolie og peber op til middelvarme, og lad peberet blive varmet godt igennem. Tag panden af varmen og stil den til side.

Sæt imens vand med lidt salt over til spaghettien. Brug lidt mindre vand end du normalt ville, så der er ekstra meget stivelse i (stivelsen i vandet skal hjælpe saucen med at samle sig). Når vandet koger, kommes spaghettien i. Rør rundt, så den ikke klistrer sammen. Kog spaghettien to min mindre end angivet på pakken - den skal koge færdig i saucen.

Tag spaghettien af varmen (smid ikke kogevandet ud!), og sæt panden med olie og peber tilbage på komfuret ved middelhøj varme. Kom spaghettien over på panden ved hjælp af en gaffel eller en spaghetti-ske (der må gerne hænge kogevand ved), hæld den revne ost ud over, kom ca. 1½ dl af kogevandet ved, og rør forsigtigt rundt i spaghettien til osten er helt smeltet, og en fin sauce har samlet sig. Kom evt. mere kogevand ved, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt om nødvendigt.

Serveres straks med lidt ekstra revet ost og friskkværnet peber (og et godt glas italiensk rødvin selvfølgelig).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...