Jeg har været inde i lidt af en dårlig bog-stime, hvor jeg flere gange er begyndt på en bog, men efter få kapitler har opgivet. Simpelthen fordi jeg er blevet så gammel, at jeg synes, livet er for kort til dårlige bøger.
Men så fandt jeg da én, som jeg åååd mig igennem på 2 dage, hvilket jeg næsten har lidt dårlig samvittighed over, fordi den vist har taget flere år og ikke mindst krævet blod, sved og tårer at skrive.
Det drejer sig om den meget presse-omtalte auto-fiktive bog "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov.
Bogen starter ved Leonoras mors død og svinger frem og tilbage mellem nutiden og fortiden. I nutiden følger man forfatterens overvejelser og etiske skrupler ifm. tilblivelsen af bogen. Ind imellem dette er der lange (og spændende!) passager om hendes barndom, hvor hun vokser op som enebarnet Christina i en udefra set helt normal og velfungerende middelklasse-familie, hvor alt bag facaden dog er helt koldt og forkrampet. Alt i hjemmet tilpasses Christinas mors sindsstemninger, der er præget af nedtrykthed (jeg tænker ubehandlet depression...) og social angst. Datteren indordner sig for at gøre moderen tilpas, men lever samtidig et rigt og hemmeligt indre liv. Da Christina fylder 19, flytter hun til København og "genopfinder" sig selv som Leonora og springer ud som lesbisk, hvilket først fører til at hendes forældre bryder med hende og efterfølgende sender laviner af bebrejdelser og anklager hendes vej. Den unge Leonora oplever heldigvis også stor glæde og stor kærlighed i sit nye liv i København.
Jeg blev ret berørt af bogen og har tænkt på den flere gange efterfølgende. Faktisk har jeg lyst til at læse den igen på et tidspunkt. Dels syntes jeg, den var spændende, fordi det er så vildt at læse om, at det at være homoseksuel og at "komme ud" åbenbart stadig kan være så tabu-belagt og så stort et problem i nogen familier. Men allermest var den spændende, fordi det der med at få et indblik i sådan nogle komplekse og frygtelige familie-dynamikker - jamen, det er for mig langt mere spændende end snart sagt en hvilken som helst krimi eller mordgåde. Det eneste jeg havde det lidt svært med undervejs i læsningen, var, at det til tider føltes næsten for intimt at få så meget at vide om, hvad der foregik indenfor hjemmets fire vægge hos familien Skov. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at sidde og heppe på den unge Leonara - fordi for sytten, hvor skal man altså have noget råstyrke og frihedstrang for at kunne stå ved sig selv, når man modarbejdes så kraftigt af sin familie. Bogen er hermed varmt anbefalet, hvis man mangler spændende læsestof i vinterferien.
Dagens opskrift er ganske enkelt på en smoothie, der smager godt året rundt, men er særligt god her om vinteren, fordi den er propfuld af rå frugt og grønt ("rå frygt" kom jeg lige til at skrive. Måske en god titel til en thriller?), og så smager den så godt, at selv mine to kræsne piger kan lokkes til at drikke (lidt af) den.
1 skrællet rødbede
1 skrællet banan
1 skrællet gulerod
1 dl frosne bær, f.eks. hindbær
4-5 små frosne broccolibuketter
1 moden avocado uden skal og sten
4-5 dl æblemost
Evt. lidt isterninger
Topping: Chia- og hampefrø.
Skær gulerod og rødbede i lidt mindre stykker, og kom så ellers hele molevitten i blenderen og blend-blend-blend, til du har en helt glat drik. Kom evt. lidt ekstra æblemost i for en tyndere smoothie. Nydes straks, evt. med et par isterninger i og toppet med chia- og hampefrø.
Kommentarer
Send en kommentar