Gå videre til hovedindholdet

Gado gado



Gado gado er en meget populær form for indonesisk street food. Gado gado betyder egentlig "mix-mix" eller "potpourri" og henviser til den blanding af alskens forskellige kogte, stegte og rå grøntsager og ingredienser, der udgør salaten. Alle elementerne bindes sammen af en aldeles skøn, cremet og krydret peanutbutter dressing.

 Gado gado er især god og nem at lave, hvis man har en rest kogt kartoffel i forvejen. Ellers skal man nemlig i gang med at koge kartoflerne først. Retten kan også laves med en rest kogte ris. Man kan selvfølgelig udskifte eller supplere med de grøntsager, man lige har på hånden. Det meste smager godt med peanutbutter dressing på!
Gado gado (4 pers.)
Salat:
200 g tofu
1 kg. kogte kartofler
Lidt olivenolie til stegning
½ agurk
½ savoykål (eller spidskål)
1 stor håndfuld bønnespirer
1 stor håndfuld grønne bønner/haricot verts (gerne fra frost)
4 æg

 Dressing:
3 store spsk peanutbutter
½ fed hvidløg
Saft fra 1 lime
3 spsk soya
1 spsk fiskesauce (kan udelades)
2 tsk rørsukker
2 spsk olivenolie
Evt lidt koldt vand
Salt & peber

 Desuden:
Rejechips
Lime

 Skær tofuen i mindre tern (ca. 1x1 cm) og steg dem sprøde på en varm pande med lidt olivenolie. Læg dem på et stykke køkkenrulle og stil til side. Skær kartoflerne i mundrette bider og steg også dem i lidt olivenolie ved middelhøj varme.

 Skær imens agurken i skiver og kålen i tynde strimler. Kog æggene til de er blødkogte (ca. 8 min).

 Hæld kogende vand over de grønne bønner, til de er optøede og lune.

 Anret kål, kartofler, tofu, agurk, bønner og bønnespirer på et fad eller i en skål. Skær æggene midt over og løg dem på salaten.

 Alle ingredienserne til dressingen blendes grundigt sammen. Hvis dressingen ikke er flydende nok, blendes lidt koldt vand i. Smag dressingen til og hæld over salaten.

 Knus lidt (eller mange) rejechips over salaten umiddelbart inden den skal spises. Pynt evt. med en overskåret lime.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere