Gå videre til hovedindholdet

Quesadillas med masser af grønt - og en filmanmeldelse


Sidste weekend var jeg med mine to piger inde og se animationsfilmen Coco.

Filmen foregår i Mexico på den store festdag Día de Muertos (De Dødes Dag), hvor man fejrer, ærer og mindes sine forfædre. Drengen Miguel elsker musik, men vokser op i  - med hans egne ord - den eneste familie i Mexico, der ikke kan lide musik og forbyder ham at spille på sin elskede guitar. På grund af en række forviklinger ender han i de dødes verden, hvor han er nødt til at løse et mysterie om hans egen familie, for at komme tilbage til de levendes verden.

Lad mig være ærlig og indrømme, at jeg af og til snupper mig en lille lur, når jeg er inde og se en børnefilm med pigerne. Men med Coco var jeg på lige fra starten - 3D-briller and all. Filmen er for det første helt fantastisk flot. Jeg havde lyst til at løbe ned til nærmeste rejsebureau og købe en enkeltbillet til Guadalajara (eller sådan noget). Filmen er fuld af farver, helt fantastisk flot animation og har en vældig gribende historie. Man synes straks godt om Miguel, hans familie og deres problemer. Jeg vil også sige til filmens ros, at filmens personer ikke bryder ud i sang hvert andet minut (vel, Frost?), og at de sange der indgår er virkeligt gode og velintegrerede i historien. Mine piger gav også filmen en stor thumbs up.

Hvis man kan lide Coco, må jeg med det samme anbefale en anden børnefilm, som også foregår i Mexico og omhandler de dødes rige, som hedder Manolos magiske rejse. Og uanset om man kan lide denne slags film eller ej, må jeg også anbefale, at man prøver disse sprøde, cremede, mexicanske quesadillas, som samtidig er tæt på at tage prisen som verdens nemmeste aftensmad. Man stopper simpelthen de ting, man kan lide ind i en tortilla, folder den og streger den sprød - og så er der muy bueno aftensmad. Det smager seriøst godt og er et stort hit her i huset.
Quesadillas med masser af grønt (2 pers.)
4 mellemstore tortillaer
1 lille glas salsa 
1 rød peber i små tern
1 lille rødløg i tynde skiver
1 avocado i skiver
1 lille ds majs
1 ds chili bønner
Frisk koriander
Tørrede chiliflager
100 g. revet cheddarost
Salt & peber
Olivenolie (eller anden 

Dip:
Creme fraiche drysset med chili-flager

Læg tortillaerne på køkkenbordet. De skal foldes, så kom kun fyld på den ene halvdel af dem.

Smør den ene halvdel af hver tortilla med salsa. Drys med peberfrugt i tern, rødløg i tynde skiver, majs og bønner. Læg tynde skiver avocado. Drys med koriander og chilie og slut af med et generøst lag ost. Fold den tomme del af tortillaen over den fulde del.

Opvarm en pande med lidt olivenolie på. Steg tortillaerne to ad gange over middelhøj varme, 2-3 min på hver side. Når tortillaen er sprød og osten smeltet, er de færdige. Gør det samme med de to sidste tortillaer/quesadillaer.

Skær de færdige quesadillaer i tre trekanter  og server straks med creme fraiche drysset med chiliflager og evt. et drys frisk koriander.

Kommentarer

  1. Ææææælsker quesadillas - tak fordi du lige mindede mig om det. Og mine to drenge på snart 17 og 15 så Coco i vinterferien med deres lille fætter og den ældste kom hjem og proklamerede at det var den BEDSTE tegnefilm han nogensinde havde set :) #aldrigforgammeltildisney

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa, quesadillas er awesome. Mega-nemme og mega-lækre. Og Coco er bare så dejlig en film - fik virkelig lyst til at flytte til (Disney-versionen af) Mexico.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...