Som opfølgning på sidste indlæg med opskrift på pitabrød kommer her som lovet en opskrift på gode sager man kan putte i sine pitaer. Man kan jo snart sagt putte hvad som helst i pitabrød, og som regel serverer jeg dem sammen med en masse skåle fulde af salat, ærter, majs, peberfrugt, tomat, tun, osv., for så kan de kræsne selektivt spisende unge mennesker i familien selv vælge fyldet. Men! Jeg kan tydeligt huske den første gang, jeg selv smagte pita for første gang. Det var helt tilbage i '80'erne (1980'erne, that is), hvor vi fik take away (også et nyt koncept dengang) fra en græsk restaurant (meget, meget eksotisk), og vi fik pita'er med græsk bøf og tomater. Det smagte fuldstændigt himmelsk og krydret helt anderledes end den mad vi normalt fik. Så den dag i dag indeholder den ultimative pita for mig en god græsk bøf. Det er dog ikke ret tit, jeg kan svinge mig op til at lave det - også fordi jeg prøver at spare på kødet - men når jeg kan, bliver det g...
Yndlingsopskrifter fra hele verden