Granola med ahornsirup

Mmmm, granola!

Totalt yndlings-morgenmad. Især sammen med en eller anden form for surmælksprodukt som kefir, skyr eller ymer. Men granola er jo dybest set "bare" en form for sprød (og mere usund) muesli og kan bruges til meget andet end morgenmad. Brug den som topping på en bær-crumble, i muffins, som ekstra knas i småkagedejen, ovenpå på en smoothie eller endda som det crunchy indslag i salaten.

Man kan selvfølgelig købe færdiglavet granola i butikkerne, men som det så ofte er tilfældet, smager det bare bedre, når man laver det selv. Ikke mindst fordi man selv kan bestemme hvilke ingredienser, der skal inkluderes (masser af sprøde nødder i mit tilfælde) og udelades (kokosflager! They have no business in my granola, selvom jeg godt kan lide kokos i alle mulige andre sammenhænge). Jeg påstår på ingen måde, at denne granola er en supersund morgenmad, for der er både smør og sirup i, men når man laver den selv, ved man i det mindste, hvilke ingredienser der er i.

Granolaen her kan holde sig mindst 2 uger i en lufttæt beholder.

Granola med ahornsirup (ca. 1 liter)

5 dl fintvalsede havregryn

3 dl blandede nødder (jeg brugte pecannødder og mandler)

1 dl græskarkerner

½ dl solsikkefrø

1 dl ahornsirup

25 g smør

Herudover:

½ dl chiafrø

1 dl tørrede tranebær

½ dl tørrede gojibær

Til servering:

Evt friske bær og skyr.

Varm ovnen op til 150 grader varmluft.

Bland havregryn, nødder, græskarkerner og solsikkefrø i en skål. Smelt smørret og hæld det i skålen sammen med siruppen. Vend godt rundt med hænderne, så nødder og gryn er dækket.

Fordel blandingen i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag midt i ovnen i ca. 30 min. Rør lidt rundt i blandingen et par gange - især hvis du kan se blandingen er ved at blive meget mørk nogen steder. Tag blandingen ud, når den er gylden. Den må ikke blive for mørk - så smager det brændt.

Lad blandingen afkøle helt inden chiafrø og tørrede bær blandes i.

Opbevares i en ren, tør beholder og kan holde sig 1-2 uger.

På billederne er granolaen serveret med skyr og friske bær fra frost.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog