Gå videre til hovedindholdet

Crespelle med tomatsalat, parmaskinke og pesto


Som netop vist i forrige indlæg ligger jeg nu inde med en ordentlig spandfuld ramsløg-pesto (https://alverdensmad1.blogspot.dk/2018/04/ramslgspesto.html). Og hvad kan man så bruge den til?

Jo, man kan for eksempel kombinere den med ét af de eneste sikre aftensmads-hit her i huset, som er pandekager med fyld - som især er et hit, hvis man selv kan vælge hvilket fyld man vil komme i. 

Da fyldet til pandekagerne er italiensk inspireret, valgte jeg også at lave den italienske version af en pandekage til; en crespelle, som er en helt tynd, lidt sprød pandekage a la den franske crepe. I denne opskrift er der i øvrigt tilsat lidt vand til pandekagedejen for at gøre dem ekstra sprøde. En nem og lækker aftensmad, der smager fortræffeligt med masser af (ramsløgs-)pesto! 
Crespelle med tomatsalat, parmaskinke og pesto (8-10 stk)
Crespelle/pandekagedej:
25 g. smør + ekstra til stegning
2 æg
160 g mel
½ tsk fint salt
3,5 dl mælk
1,5 dl koldt danskvand ell. alm. postevand

Tilbehør:
Tomater i halve
Mozzerella
Sorte oliven
Ristede pinjekerner
Asparges i mindre stykker
Parmaskinke
Ramsløgspesto (se her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2018/04/ramslgspesto.html) eller helt almindelig basilikum-pesto

Crespelle:
Smelt smørret, og lad det køle lidt af.

Rør de to æg sammen i en stor skål. Kom mel, salt, smør og mælk i. Pisk med et piskeris til du har en glat dej. Sæt dejen på køl i ½ time eller gerne længere - evt. natten over.

Tag dejen ud fra køl, og bland vandet i til en tynd dej. Varm en pande godt op, smelt lidt smør herpå og steg pandekager af al dejen. Jeg bruger ca. 1 dl. dej per pandekage. De skal være så tynde som muligt og steges et par minutter på hver side ved en middelhøj varme, så de også bliver lidt sprøde i kanterne.

Sæt pandekagerne på bordet sammen med alt tilbehøret og spis straks.

Pandekagerne kan fryses ned, når de er helt afkølede. Det er en god ide at lægge et lille stykke mellemlægningspapir imellem dem, så de ikke hænger for meget sammen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...