Gå videre til hovedindholdet

Ramsløgspesto


Min gode kollega Marie havde forleden ramsløgspesto med i madpakken og delte generøst smagsprøver ud. Det smagte godt! Rigtig godt! Faktisk så godt at jeg vist kom til at rose det så meget, at det endte med, at Marie dagen efter havde både friske ramsløgsblade OG to fine ramsløgsplanter med til mig. Bladene blev til den på billederne viste ramsløgspesto, og planterne har nu fået en ny bolig ude i vores have.

Noget af det, jeg virkelig synes er fedt, ved den såkaldt nye nordiske mad-bølge er dens fokus på årstidens lokale planter og korn, osv., som har været gået i glemmebogen. For få år siden blev ramsløg - og mælkebøtter og brændenælder og skovsyre og skvalderkål - helt eller delvist betragtet som ukrudt - og nu er det (også) en delikatesse. Det er da ret fedt, synes jeg. Det er da ligesom at have små guldklumper ude i haven, som man slet ikke vidste, man havde.

Anyways, ramsløspesto er en rigtig forårsspise, smager helt fortræffeligt og er virkelig nemt at lave. Der er ingen grund til at putte hvidløg i, da ramsløg jo til overflod smager af netop hvidløg. Ligesom med almindelig pesto kan man skrue op og ned for de forskellige ingredienser efter ens egen smag - men med udgangspunkt i opskriften nedenfor vil jeg vove at påstå, at det ikke kan gå helt galt.
Ramsløgspesto (ca. ½ l)
En stor håndfuld ramsløgblade (ca. 25-30 blade)
50 g mandler
Saft fra ½ citron
50 g. parmesanost
2 dl. olivenolie
Salt

Blend alle ingredienserne godt sammen - enten kort tid, så pestoen bliver grov eller eller længe så den bliver fin (den viste på billedet er et sted midt i mellem). Smag til med salt og evt. lidt ekstra af de andre ingredienser, så pestoen bliver lige som du kan lide den.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...