Gå videre til hovedindholdet

Bløde, snaskede cinnamon rolls m. cream cheese frosting & sprinkles



Pyh, hvor er det bare overdrevet meget hverdag for tiden!

Jeg ved ikke, om det er fordi, det bliver så tidligt mørkt, men lige nu virker det mest som om, de voksne her i familien ikke laver ret meget andet end at stå trætte op om morgenen, arbejde-arbejde-arbejde, lave aftensmad og kollapse foran en eller anden form for skærm, inden vi kravler ind i seng igen. Gudskelov det snart er december!

Og gudskelov for bagning, som altid gør mig glad.  

Denne opskrift på amerikanske cinnamon rolls udmærker sig ved at resultere i bløde boller med et strejf af kardemomme og masser af snasket fyld og ikke-for-sød glasur. Det gør dem ekstra lækre, at de er sammenbagte, så der ikke er nogen tørre kanter. Jeg kan kun anbefale dem på det varmeste - ikke mindst i den mørke tid frem til julemåneden, hvor behjertede mennesker sætter lys i deres sageløse træer, buske og flagstænger (jeg er en af dem!), og alting bare bliver lidt mere hyggeligt.

Rigtig god weekend og mortensaften liiiige om lidt!
Cinnamon rolls m. cream cheese frosting & sprinkles (12 store stk.)
Boller
25 g. gær
100 g. smør
2 dl. vand
2 dl mælk
2 æg
½ dl sukker
½ tsk vanillesukker
½ tsk kardemomme
½ tsk fint salt
Ca 600 g hvedemel

Fyld
150 g. brun farin
3 spsk kanel
100 g smør

Cream cheese frosting
100 g blødt smør
100 g. flødeost neutral
100 g flormelis
1 lille nip fint salt
Fine sprinkles

Dej:
Smelt smørret i en kasserolle. Når smørret netop er smeltet kommes mælk og vand ved og lunes til det er lillefingervarmt/lunkent (endelig ikke brandvarmt, da det dræber gæren). 

Smuldr gæren i en stor bageskål og hæld den lunkne mælkeblanding herover. Opløs gæren helt i mælken. Slå de to æg ud i skålen og bland dem godt i. Tilsæt også sukker, vanillesukker, kardemomme og fint salt og rør rundt. Endelig kommes melet i og der røres godt. Dejen skal være ret klistret, men må ikke være helt flydende, så put evt. lidt mere mel i, hvis dejen er alt for løs. Rør dejen godt igennem i en røremaskine eller brug gammeldags armkræfter til at røre rundt i dejen i 5 minutter. 

Dejen dækkes med et klæde og hæver et lunt sted i 1½ times tid. Dejen skulle nu gerne være hævet til dobbelt størrelse. Dejen slås ned og kommes ud på et meldrysset bord, hvor du med fingrene breder den ud til en firkant på 30x50 cm. 

Fyld:
Smelt smørret i en kasserolle eller i mikroovnen og brug en pensel til at fordele godt halvdelen på den udbredte dej. Farin og kanel blandes og strøes i et jævnt lag ud over dejen. Det resterende smør fordeles over dejen (hæld det ud over dejen så jævnt som muligt). Herefter rulles dejen sammen på den lange led, så du får en 50 cm lang "roulade". Rul så stramt du kan uden at ødelægge dejen. "Rouladen" skæres i 12 snaskede snegle/dele som enten sættes tæt på en bageplade eller kommes i et ovnfast fad beklædt med bagepapir (se herunder).

Sneglene hæver nu overdækket på et lunt sted i ½ time. 

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Bag sneglene midt i ovnen i 25-30 min. De skal være gennembagte, men må heller ikke blive for mørke. Dæk dem evt. med stanniol, hvis de begynder at blive for mørke.

Tag sneglene ud og lad dem køle af i formen.
Frosting:
Pisk det bløde smør, flødeost, flormelis og fint salt godt sammen, så der ikke er nogen klumper og frostingen har en blød og cremet konsistens. Fordel frostingen over sneglene og drys med fine sprinkles.

OBS: Det går fint at fryse sneglene, men dette skal gøres, inden man kommer forsting på. De kan så tøes op i ovnen ved 100 grader i 10-15 min og man kan derefter komme frosting på.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig