Gå videre til hovedindholdet

Sushi skål med chili-mayo

Tre ud af fire personer i vores hushold er meget, meget glade for sushi (den fjerde person er ikke ret glad for ret meget mad, med mindre der er sukker eller chokolade eller begge dele i), men sushi er jo ikke den billigste spise. Ej heller er det særligt nemt at lave. Faktisk har jeg kun to gange kastet mig ud i selv at lave sushi, og selvom det er meget hyggeligt, synes jeg faktisk ikke, at resultatet står mål med anstrengelserne. Der er en god grund til, at det tager flere år at blive sushi-kok, for de kan bare noget med smage, variationer og teksturer, som er svære at opnå hjemme.

Derfor er et godt og meget nemmere alternativ til den hjemmelavede sushi at lave en sushi skål, som indeholde mange af elementerne og smagene fra sushi, men som ikke tager nær så lang tid at lave. Man kan nemt give sig i kast med den en hverdagsaften eller til frokost - det eneste der tager tid er at koge og afkøle risene, og så kan man variere tilbehøret.
Sushi-skål med chili-mayo (1 sulten pers.)
1½ dl. sushi-ris
3 spsk. sukker
½ dl. risvinseddike

1/4 agurk
50 g. rejer
½ moden avocado
50 g. edamame bønner (evt optøede fra frost)
1 lille gulerod
En lille håndfuld sesamfrø

½ dl god mayonaise
Ca. 1 spsk chilisauce

Evt. soya.

Sushi-ris:
Kog risene efter instruktionen på pakken (de skal typisk skylles, stå i blød og så koges 10-20 min. i saltet vand, men det varierer). Kog kort sukker og eddike op i en gryde (og åbn et vindue imens!! Min mand er typisk ved at udvandre, når jeg gør dette, fordi hele køkkenet stinker af eddike), til sukkeret er opløst. Når risen er færdig, og mens den stadig er varm hældes eddike-blandingen over, mens du rører  let rundt i risen med et par spisepinde eller en gaffel, så risene ikke klistrer for meget sammen. Lad afkøle til stuetemperatur.

Tilbehør:
Skær avocado og agurk i tynde skiver. Skræl guleroden og skræl fine, tynde skiver af den. 

Hæld risen i en skål og pynt med tilbehøret ovenpå. Drys lidt sesamfrø over.

Server med chili-mayo (se herunder) og/eller soya.

Chili-mayo
Bland mayonaise og lidt chili-sauce.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...