Nem gumbo med chorizo & rejer

Gumbo er en dejlig krydret simre-ret fra cajun-køkkenet. Jeg forbinder den især med New Orleans. Ikke at jeg nogensinde har været der, desværre, men jeg har mange (alt for mange!) gange set Disney-filmen "Prinsessen og frøen", som foregår i sydstatsbyen, er fuld af jazz, farver og voodoo og har masser af referencer til den gode cajun-mad, herunder gumbo.

Retten kan serveres som suppe, men jeg kan bedst lide at servere den som sammenkogt ret sammen med brune ris.

Nem gumbo med chorizo & rejer (4-6 pers.)

Roux:

1/4 dl rapsolie

25 g. smør

25 g. mel

Krydderiblanding:

2 tsk tørret timian

2 tsk hvidløgspulver

2 tsk løgpulver

2 tsk paprika

1 tsk tørret chili

Derudover:

1 chorizopølse (eller anden god pølse)

250 g. store rejer (gerne fra frost, optøede)

1 løg

1 rød peber

1 grøn peber

1 gul peber

3 gulerødder

3 stængler bladselleri

1 ds hakket tomat

½ l. god bouillon

Salt & peber

Til servering: Brune ris og hakket persille.

Start med at rense og skære grøntsagerne i små tern. Bland herefter alle krydderierne i en lille skål.

Herefter laves roux'en: Olie og smør varmes op i en kasserolle til smørret er smeltet. Så tilsættes melet og der røres rundt med piskeris over mellemhøj varme, indtil roux'en begynder at mærkne lidt. Det tager 5-10 min. Hold godt øje med at det ikke brænder på; rør rundt i blandingen stort set hele tiden.

Herefter skæres pølsen i skiver (ca ½ cm tykke) og steges (i eget fedt) i en stor gryde. Når pølsestykkerne er sprøde og stegte tages de op på en tallerken og sættes til side. Roux'en kommes i gryden og varmes op og alle grøntsagerne tilsættes og steges godt igennem, 5-10 min. ved middelhøj varme.

Tilsæt hallet tomat, bouillon og krydderier. Rør godt rundt og lad retten simre under låg en times tid.

5 minutter før servering kommes rejer og pølser i og varmes godt igennem.

Server med brune ris og grofthakket persille.

Lav gerne en stor portion - retten smager kun bedre af at få lov at stå og trække smag natten over.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog