Gå videre til hovedindholdet

Patatas bravas med aioli - og noget om en god dag (og en knap så god dag)


I fredags havde jeg en helt fantastisk dag.

Det (forholdsvis) lille center jeg arbejder på afholdt dags-seminar - og det var en fantastisk dag fra start til slut. Vi lagde ud med rundstykker og kaffe (altid en god ide) og lidt snak om strategi og økonomi (det skal jo til), og derefter havde vi fire spændende og hæsblæsende timer i selskab med skuespiller/instruktør mv. Jens Arentzen om kommunikation og formidling. Det var både lærerigt og spændende og sjovt og opløftende. 


Herefter tog vi det varme tøj på og tog på byvandring med en meget veloplagt guide, som første os fra den øvre del af uni-parken (hvor vi holdt seminaret) og ned gennem ø-gaderne med indlagte stop med historiske anekdoter om bygninger og steder. Efterhånden faldt mørket jo på, men det gjorde ikke noget. Faktisk gav det en ekstra dimension, for han førte os rundt mellem forskellige bygninger og gennem små gyder, så jeg til sidst var helt desorienteret, til trods for at have boet i Århus i mange år. Det var, med en af mine kollegers ord, magisk at gå rundt der i mørket og få fortalt historier. Ikke mindst da vi nåede fra de mørke gyder hen til åen og det jule-oplyste Lille Torv. Århus er bare dejlig!

Vi skulle spise middag på den for mig ukendte restaurant NO16 på Europaplads - men det er ikke sidste gang jeg kommer der. Maden var forrygende (relativt små, men meget delikate portioner og mange af dem), søde og dygtige tjenere og virkelig god vin ad libitum. Og det var med det der vin ad libitum, at det gik galt for mig. Jeg fik virkelig kørt noget vino indenbords og var, da jeg tog bussen hjem, mere besoffen end jeg har været i flere år. Til gengæld havde vi en virkelig, virkelig, virkelig sjov aften.

Igår, lørdag, havde jeg til gengæld en virkelig, virkelig dårlig dag. Den startede med, at jeg træt men fattet stod op, gik i bad og spiste morgenmad. Men herefter gik det ned af bakke. Først måtte jeg ind og ligge på sofaen. Mine to piger var så søde og betænksomme at sætte sig hos mig og hygge-slås og se Teen Titans på en virkelig høj volumen, og der gik ikke længe, før jeg måtte ud på wc'et og ligge med hovedet i fajancen, som man siger. Det udviklede sig til the mother of all hangovers. Jeg kan ihvertfald ikke huske, hvornår jeg sidst har været så selvforskyldt dårlig. Resten af dagen lå jeg og rallede i sengen (når jeg altså ikke lige var ude og tale i den store telefon), og først ved aftentide kom jeg op til overfladen igen.

Den spanske tapas-ret patatas bravas er en fantastisk tømmernænds-kur - specialt når den serveres med aioli til. Den er sprød og salt og lidt stærk. Det kræver dog, at man er i stand til rent faktisk at stå ud af sengen/sofaen og lave retten. Det var jeg ikke i går. Men i dag er jeg. Så måske er det ved nærmere eftertanke den perfekte "dagen efter dagen derpå"-ret. Værd at huske nu hvor julefrokosterne nærmer sig. Jeg skal dog ikke være fuld igen lige foreløbigt!
Patatas bravas med aioli (1-2 pers.)
500 g kartofler
2-3 spsk olivenolie
Groft salt

Tomatsauce:
1 ds hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
½ tsk chilipulver
½ tsk paprika
1 nip sukker
Salt og peber

Aioli:
2 pasteuriserede æggeblommer (stuetemperatur)
½ tsk fint salt
½ tsk sød sennep (kan udelades)
1½ dl solsikkeolie
½-1 fed hvidløg


Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Varm olien op på en pande og kom kartoflerne i. Lad dem stege ved middelhøj varme i15-20 minutter til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Rør rundt ind imellem så alle sider bliver sprøde.

Imens hakkes løg og hvidløg og steges i en kasserolle med olivenolie til løgene er gennemsigtige. Hakkede tomater og krydderier kommes ved og det hele simrer 10-15 min.

Salt og sennep røres ud i æggeblommerne i en mellemstor skål. Start herefter med at dryppe olie i æggeblommerne lidt ad gangen. Pisk-pisk-pisk så olie og æg ikke skiller. Efterhånden kan man hælde mere og mere olie i ad gangen. Hæld olien i i en fin, tynd stråle og pisk-pisk-pisk. Når al olien er pisket i, knuses det halve (eller hele) fed hvidløg fint og blandes i. Smag til med fint salt.

Drys kartoflerne med en god, grov salt og server dem varme og nystegte med tomatsauce og aioli. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig