Gå videre til hovedindholdet

Patatas bravas med aioli - og noget om en god dag (og en knap så god dag)


I fredags havde jeg en helt fantastisk dag.

Det (forholdsvis) lille center jeg arbejder på afholdt dags-seminar - og det var en fantastisk dag fra start til slut. Vi lagde ud med rundstykker og kaffe (altid en god ide) og lidt snak om strategi og økonomi (det skal jo til), og derefter havde vi fire spændende og hæsblæsende timer i selskab med skuespiller/instruktør mv. Jens Arentzen om kommunikation og formidling. Det var både lærerigt og spændende og sjovt og opløftende. 


Herefter tog vi det varme tøj på og tog på byvandring med en meget veloplagt guide, som første os fra den øvre del af uni-parken (hvor vi holdt seminaret) og ned gennem ø-gaderne med indlagte stop med historiske anekdoter om bygninger og steder. Efterhånden faldt mørket jo på, men det gjorde ikke noget. Faktisk gav det en ekstra dimension, for han førte os rundt mellem forskellige bygninger og gennem små gyder, så jeg til sidst var helt desorienteret, til trods for at have boet i Århus i mange år. Det var, med en af mine kollegers ord, magisk at gå rundt der i mørket og få fortalt historier. Ikke mindst da vi nåede fra de mørke gyder hen til åen og det jule-oplyste Lille Torv. Århus er bare dejlig!

Vi skulle spise middag på den for mig ukendte restaurant NO16 på Europaplads - men det er ikke sidste gang jeg kommer der. Maden var forrygende (relativt små, men meget delikate portioner og mange af dem), søde og dygtige tjenere og virkelig god vin ad libitum. Og det var med det der vin ad libitum, at det gik galt for mig. Jeg fik virkelig kørt noget vino indenbords og var, da jeg tog bussen hjem, mere besoffen end jeg har været i flere år. Til gengæld havde vi en virkelig, virkelig, virkelig sjov aften.

Igår, lørdag, havde jeg til gengæld en virkelig, virkelig dårlig dag. Den startede med, at jeg træt men fattet stod op, gik i bad og spiste morgenmad. Men herefter gik det ned af bakke. Først måtte jeg ind og ligge på sofaen. Mine to piger var så søde og betænksomme at sætte sig hos mig og hygge-slås og se Teen Titans på en virkelig høj volumen, og der gik ikke længe, før jeg måtte ud på wc'et og ligge med hovedet i fajancen, som man siger. Det udviklede sig til the mother of all hangovers. Jeg kan ihvertfald ikke huske, hvornår jeg sidst har været så selvforskyldt dårlig. Resten af dagen lå jeg og rallede i sengen (når jeg altså ikke lige var ude og tale i den store telefon), og først ved aftentide kom jeg op til overfladen igen.

Den spanske tapas-ret patatas bravas er en fantastisk tømmernænds-kur - specialt når den serveres med aioli til. Den er sprød og salt og lidt stærk. Det kræver dog, at man er i stand til rent faktisk at stå ud af sengen/sofaen og lave retten. Det var jeg ikke i går. Men i dag er jeg. Så måske er det ved nærmere eftertanke den perfekte "dagen efter dagen derpå"-ret. Værd at huske nu hvor julefrokosterne nærmer sig. Jeg skal dog ikke være fuld igen lige foreløbigt!
Patatas bravas med aioli (1-2 pers.)
500 g kartofler
2-3 spsk olivenolie
Groft salt

Tomatsauce:
1 ds hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
½ tsk chilipulver
½ tsk paprika
1 nip sukker
Salt og peber

Aioli:
2 pasteuriserede æggeblommer (stuetemperatur)
½ tsk fint salt
½ tsk sød sennep (kan udelades)
1½ dl solsikkeolie
½-1 fed hvidløg


Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Varm olien op på en pande og kom kartoflerne i. Lad dem stege ved middelhøj varme i15-20 minutter til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Rør rundt ind imellem så alle sider bliver sprøde.

Imens hakkes løg og hvidløg og steges i en kasserolle med olivenolie til løgene er gennemsigtige. Hakkede tomater og krydderier kommes ved og det hele simrer 10-15 min.

Salt og sennep røres ud i æggeblommerne i en mellemstor skål. Start herefter med at dryppe olie i æggeblommerne lidt ad gangen. Pisk-pisk-pisk så olie og æg ikke skiller. Efterhånden kan man hælde mere og mere olie i ad gangen. Hæld olien i i en fin, tynd stråle og pisk-pisk-pisk. Når al olien er pisket i, knuses det halve (eller hele) fed hvidløg fint og blandes i. Smag til med fint salt.

Drys kartoflerne med en god, grov salt og server dem varme og nystegte med tomatsauce og aioli. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)